Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

138 fra ved at krybe paa alle Fire. Er man kjvrende, maa man kjsre rask til, ligesom paa svag Jis. Qvægsand er dog mindre hyppigt i Klitten, derimod var det meget hyppigt paa Land- tungen mellem Agger og Thyborøn, førend Dæmningerne bleve anlagte, da Havet dengang jevnligen overskyllede Land- tungen; nu er det sjeldnere og findes i Reglen ikke af stor Dybde eller Udstrækning. Vandet i Klitsletterne er i Reglen fersk, derimod er det saltagtigt i den nysnævnte Landtunge. Saaledes har jeg fundet ved om Sommeren at grave et Hul i denne, at Van- det, som kom frem 10" under Overfladen, indeholdt 0,23H eller omtrent p. C. Salt eller opløselige Stoffer. Ved at inddampes noget reagerede det alkalisk. I Juni Maaned fandt jeg, ved at grave et Hul paa den Deel af Laudtungen, som kan overskylles af Liimfjorden, at Vandet kom frem 1' Under Overfladen, at det her var sortplumret af forraadnet Grønsvær og at det indeholdt 1,5 H Salt eller opløselige Dele, der først efter Jnddampuing næsten til Tørhed reagerede svagt alkalisk. Paa et andet og høiere Punkt, hvor hverken Hav eller Fjord kommer til, fandt jeg, at Vandet fra en Dæmnings- grav ved Fordampning kun efterlod omtrent 0,05 K af et af organiske Dele guulfarvet Salt, som smagte saltagtigt og reagerede svagt alkalisk. Vand fra en Klitsø i Hvidberg v. A. og fra en Klitflette, hvor det kom frem 8" under Overfladen, var aldeles fersk, og det er, som sagt, Tilfældet ialmindelighed. Vandet i Sletterne kommer ofte frem nærmere Overfladen end nys anført, men ogsaa paa andre Steder først i større Dybde. Ligesom Vandet i den store, udstrakte Gruusslette, som udgjpr den nævnte Landtuuge, er saltagtigt, saaledes danner der sig ogsaa her paa selve Landtungens Overflade undertiden en saltagtig Skorpe. Dette skeer nemlig, naar Landtungen oversvømmes enten af Havet eller Fjorden. Fra Havet dan- nes den dog kun, naar Vandet efter et Højvande bliver staaende foran Klitrækken i længere Tid. Skorpen, som er lamelleformig, idethpieste 1"' tyk, bestaaer i Hovedmassen af