Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

139 Sand, som ved et kulsunrt Salt, (maaskee Kalk) forbindes til en meget løs sandsteenagtig Masse, der ikke engang er stærk nok til at modstaae en stærk Vind. Derfor gjennembrydes og bortføres den efterhaanden som den dannes, og bliver som Fhlge heraf aldrig tykkere. Efter Maal bestaaer den af omtrent Flyvesand, Sandstøv og Salte og maaskee nogle faa Leerdele og organiske Levninger, som dog ere høist ubetydelige. Der indeholdes kun faa i Vand opløselige Dele deri, men disse have en bitter, saltagtig Smag og reagere svagt alkalisk. Undertiden finder man en lignende Skorpe paa den unge Klit, idet Stormen driver Skum og Vanddele fra Havet op paa Klitten, hvor de faste Dele i Vandet af- sættes og forbinde sig med Sandkornene. Ogsaa paa Fjordsiden dannes der paa den lavere Deel af Landtungen en lignende Skorpe ved Hpivande. Hvor den tilmed er bevoxet, især af Salioornia korbaeoa, Fioringrces, ?oa ciistans o. s. v., opfanges de af Fjorden afsatte Dele lettere. Den Skorpe, som saaledes dannes, er en rpdligguul, leret, slibrig Slikmasse, der er meget fidtet eller smattet at gaae paa, naar den er vaad. Den bruser stærkt med Shre. Sand indeholder den ikke, ialfald kun Støvsand, derimod indeholder den vistnok organiske Dele. I tor Tilstand er Massen fast og guulgraa. Ved at henstaae med Vand reagerer dette først svagt alkalisk, naar det inddampes næsten til Tpr- hed, og afsætter et lyst leerguult Bundfald, som smager noget leret og noget af organiske Levninger samt neppe mærkeligt saltagtigt. Naar Havet gjennem Agger Canal og ved Over- sthllinger af Landtungen ikke igjen forstyrrede denne Slik- dannelse og Vegetationen paa den, vilde Landtungen ved den om ikke mange Aar atter kunne frembringe en fortrinlig Eng- bund; men saalcenge Havet har frit Spillerum, saavel over Landtungen som gjennem Kanalen, vil Frugtbarheden derved meget indskrænkes. De her nævnte Phænomener kunne naturligviis kun finde Sted under lignende Forhold som de anfprte, og findes derfor ikke paa Klitsletterne ialmindelighed.