Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
Sandflugt; thi de ere døde en naturlig Død, som ogsaa snart
ville blive de fristes Lod, og mider det visne Dække sidde
Pireeninopperne ligesaa friske og uskadte som under de grønne
Blade, kun ventende paa en gunstig Lejlighed til at bryde
frem.
Vi ville nu avancere op mod Straaets Spids, idet vi
fra neden og opefter efterhaauden borttage de grønne Blade
indtil Spidsen. Her ville vi finde nogle temmelig lange hvide
Blade rullede sammen i en kegleformig Spids, ligesom de
andre Blade oprindeligt have været, og ganske omsluttede af
disse; men disse Blade, som sidde i Reserve til kommende
Aar, ere saa saftige og store, at de ikke godt kuune afrulles
uven at gaae itu. Nu vil mau ialmindelighed troe at være
færdig med Bladene, meu det er dog ikke saa. Borttager
man med Forsigtighed de hvide Blade, vil mau uudertidcn
endnu i Spidsen af Straaet see en ganske lideu, hvid opret
(Lpids af en halv Linies Høide eller saa omtrent, og som
under Loupen seer ud som en lille Torn. Gjenncmskærer
man denne Spids med et horizontalt Snit, vil man sinde, at
den bestaaer af en Kreds omkring en i Midten stillet lille
Kjerne; det er en nh Række Blade, stillede hver paa sit Led
og med hver sit Ledstykte, men disse ere saa smaae og saa
uendelig stærkt sammentrængte, at vi ikke engang kunne gjøre
os nogen Forestilling derom.
Bladskederne ere røde eller rødbrune og vise sig under
Loupen hvidprikkede mellem Aarerne, hvilke Prikker under
Mikroskopet vise sig at være smaae Haar. Bladene ere
lange, smalle, indrullede, tilløbende i en lang, spids, oftest
guul Braad. Deres Længde kan være indtil 2', Vreden omtr.
i". Overfladen er graagrpn, furet eller stribet, tæt besat med
sine Haar, der dog ere saa smaae, at de ikke, eller dog vanske-
ligt, knnne sees med blotte Dine, men derimod ret vel nnder
Loupen, hvorimod de under Mikroskopet vise sig som temmelig
lange Barktorue. De gjore ikke Overfladen ru, skjondt den
dog er mindre glat end den glindseude, mørkegrønne Under-
flade. Det er ejendommeligt for denne Plante, at Bladene