Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
ikke som hos vore andre Planter, undtagen de stedsegrønne,
doe bort om Vinteren. Dette er iaUfald kun Tilfældet med
det nederste, og dette gjør Planten saa stikket til Dæmpnings-
plante, da den altsaa ogsaa om Vinteren giver Læ. Det er
ogsaa en Ejendommelighed ved Klittaget, at de friste Blade
ikke forblive grønne Vinteren over, med mindre denne da
skulde være særdeles mild, men blive gule, saasnart de faae et
Par Dages Frost, og selv en Dags stærk Frost er nok; men
naar Foraaret kommer, vender ogsaa den grønne Farve til-
bage, idet Bladene først grønnes forneden og blive Tid efter
anden grønne opefter. Ogsaa udmærker denne Plante sig ved
saa Spaltaabninger, hvorved den gjøres mere skikket til at
modstaae lang Tørke og hjælpe sig med lidt Fugtighed. Bla-
dene udvikle "sig ved en Forøgelse af (Lellevcevet ved deres
Basis, saa at de paa en Maade kunne siges at blive skudte
eller stødte frem. Man kan let overbevise sig herom ved at
afskære cn Plante noget ovenfor Jorden, da man saa vil
sinde, at de Blade, som vare heelt udviklede, flet ikke voxe
frem,' medens de, som ikke vare det, voxe frem med den af-
skaarne Snitflade i Spidsen. Altsaa maa deres Væxt skee ved
en Forøgelse franeden, hvilket man end yderligere kan over-
bevise sig om ved at skære et lidet Indsnit i Bladets Rand
ncer Enden. Indsnittet beholder altid samme Afstand derfra,
st'Mdt Bladet vedbliver at forlænges, indtil det naaer den
Udvikling, som det ved Overskæringen endnu manglede.
Dette er løvrigt ikke ejendommeligt for Klittaget alene, men
finder ogsaa Sted hos andre Græsser og monokotyledone
Planter.
Klittaget begynder at flyde Ax midt i Jmn, begynder at
blomstre i'de sidste Dage af samme Maaned og er i fuld
Flor den første Halvdeel af Juli, dog udstrækker Blomstrings-
tiden sig ogsaa'til de H af denne Maaned. Modningen
falder i' sidste Halvdeel af August. Man kan regne, at der
mellem Blomstringen og Modningen forløber 38 Dage. Axene
(Duften, Vippen) ere 4-8z" lange, men almindeligst 5". De
indeholde efter Krause indtil 450 Frøe. Disse ere smaae,