Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

156 Klittag, som staaer paa en Skraaning, staaer ikke lodret, men helder ud fra den skraa Flade; saaledes har jeg paa en Klitbakke, som dannede en Vinkel med Horizonten af 30°58', fundet Klittaget at afvige omtrent 70 fra den lodrette Linie. Dette er ogsaa Tilfældet med andre Planter. Paa 1 sH Alen Klittag, jevnt bevoxet med Klittag, saaat Vinden ikke kunde gjøre Brud deri, har jeg fundet 40 Planter, deels enkelte Straae, deels flere samlede. De stode deels tæt paa hinanden, deels med indtil 9 Tommers Mellemrum. Ved at afskære Klittag lidt ovenfor Sandfladen i Slutningen af Juni Maaned, fandt jeg, at det veiede 21 Lod. Planterne vare friske, uden visne Blade. Havde Fladen været tæt be- voxet, vilde Vægten af Klittaget sandsynligviis have udgjort 1 Pnnd. Der fandtes kun et Par Straae med Ax der- imellem. Sammenbundet udgjorde det et Neg af 6^ Tomme i Omkreds. Esterat være lufttørret i 22 Dage, veiede det 8 Lod, altsaa indeholder grønt Klittag 62sj Baud og 38H tør Substants. Efter et audet Forsøg sandt jeg, at det inde- holdt 64A Vand og 36tz tør Substants. 500 Gran lufttørret Klittag af de ovennævnte 21 Lod gav ved Forbrænding 23 Gr. Aste; altsaa indeholder lufttørret Klittag 4,6K Aste, eller af det Klittag, som der staaer paa 1 Hj Alen, bliver der omtrent 14 Qvintin Aske. Antage vi, at det lufttørrede Klittag endnu indeholder 25K ikke chemisk bundet Vand og 36H Kulstof, saa vil altsaa den Kulstofmængde, som Klittag indeholder paa 1 lu Alen, være henimod 3 Lod. De nævnte 23 Gr. Aske gav ved Behandling med Vand, Saltsyre, Ammoniak og kulsuur Ammoniak: 5OA kulsure Alkalier. 30,44ss af et guuligt Salt, som smagte bitter-salt og ikke bruste med Syre. Formodentlig er det Magnesia, farvet af Jern. 6,52z kulsuur Kalk. 13,04K Rest eller Kiselshre.