Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
157 Det guulige Salt, som jeg antager for Magnesia, har jeg vel sagt bruste ikke med Syre, men herfra gjvr dog Svovl- syren en Undtagelse. Med denne brnser det nemlig stærkt og udsender derved Dampe af Svovlsyrling. Her have vi atter en Mærkelighed ved Klittaget. Thi skjøndt dette er en ægte Sandplante, der kun i vild Tilstand voxer i Sand og kun ret trives, naar den overdhnges dermed, og som man altsaa skulde tro var en fuldkommen Kiselplante, der næsten ikke indeholdt andet end Kiselsyre, saa finde vi dog, at dets Aste kun indeholder 13sl Kiselshre, medens det derimod indeholder 37ss Kalk, Magnesia og Jern og 50^ Alkalier. Det er altsaa en fuldstændig Kaliplante. Dette er saameget mærkeligere, som Græsserne ellers ere Kiselplanter. Rug- og Hvedestraaes Aste s. Ex. indeholder saaledes over 60js Kisel, medens den kun indeholder omtrent 20tz Alkalier og endnu mindre Kalk. Vi have ovenfor sundet Mængden af Aske, som det Klit- tag indeholder, der voxer paa 1 lD Alen, ----- Qvintin; altsaa vil det efter Analhsen indeholde 45 Gr. (eller Qvt.) Alkalier, 33 Gr. kulsuur Kalk, Magnesia og Jern og 12 Gr. Kiselshre. Skjøndt jeg vel ikte har fundet Alkalier i Sandet eller dog kun Spor deraf, er det dog nok muligt, at de alligevel ere tilstede i en hsist ringe Mængde og navnlig i Havklitten, hvor stærk paalands Vind kan tilføre dem deels ved Havvandet og Skum, deels ved opkastet Sand, som den fører med sig. Heraf kunne vi maaskee ogsaa tildeels forklare os, hvorfor Klittaget aftager i Vcext tude i Landet, da de muligen tilstedeværende Alkalier her ikke kunne fornyes og altsaa efterhaanden fortæres af Planterne; ligeledes, hvorfor det Tid efter anden gaaer ud, naar Sandene overtrcekkes med andre Vcexter, idet disse da berøve det den ringe Næring, som findes, og endeligen, hvorfor Sandflugt virker saa velgørende, ja, næsten er nødvendig for denne Plante, idet der nemlig derved bliver tilført ny Næring, som den tilegner sig ved at danne nye Rødder, og i saa Fald er det ganske rigtigt, naar man siger, at Sandet virker som en Gjhdning paa den. Men