Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
157
Det guulige Salt, som jeg antager for Magnesia, har jeg
vel sagt bruste ikke med Syre, men herfra gjvr dog Svovl-
syren en Undtagelse. Med denne brnser det nemlig stærkt og
udsender derved Dampe af Svovlsyrling.
Her have vi atter en Mærkelighed ved Klittaget. Thi
skjøndt dette er en ægte Sandplante, der kun i vild Tilstand
voxer i Sand og kun ret trives, naar den overdhnges dermed,
og som man altsaa skulde tro var en fuldkommen Kiselplante,
der næsten ikke indeholdt andet end Kiselsyre, saa finde vi
dog, at dets Aste kun indeholder 13sl Kiselshre, medens det derimod
indeholder 37ss Kalk, Magnesia og Jern og 50^ Alkalier.
Det er altsaa en fuldstændig Kaliplante. Dette er saameget
mærkeligere, som Græsserne ellers ere Kiselplanter. Rug- og
Hvedestraaes Aste s. Ex. indeholder saaledes over 60js Kisel, medens
den kun indeholder omtrent 20tz Alkalier og endnu mindre
Kalk.
Vi have ovenfor sundet Mængden af Aske, som det Klit-
tag indeholder, der voxer paa 1 lD Alen, ----- Qvintin;
altsaa vil det efter Analhsen indeholde 45 Gr. (eller Qvt.)
Alkalier, 33 Gr. kulsuur Kalk, Magnesia og Jern og 12 Gr.
Kiselshre. Skjøndt jeg vel ikte har fundet Alkalier i Sandet
eller dog kun Spor deraf, er det dog nok muligt, at de
alligevel ere tilstede i en hsist ringe Mængde og navnlig i
Havklitten, hvor stærk paalands Vind kan tilføre dem deels
ved Havvandet og Skum, deels ved opkastet Sand, som den
fører med sig. Heraf kunne vi maaskee ogsaa tildeels forklare
os, hvorfor Klittaget aftager i Vcext tude i Landet, da de
muligen tilstedeværende Alkalier her ikke kunne fornyes og
altsaa efterhaanden fortæres af Planterne; ligeledes, hvorfor
det Tid efter anden gaaer ud, naar Sandene overtrcekkes med
andre Vcexter, idet disse da berøve det den ringe Næring, som
findes, og endeligen, hvorfor Sandflugt virker saa velgørende,
ja, næsten er nødvendig for denne Plante, idet der nemlig
derved bliver tilført ny Næring, som den tilegner sig ved at
danne nye Rødder, og i saa Fald er det ganske rigtigt, naar
man siger, at Sandet virker som en Gjhdning paa den. Men