Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
158 i hvert Fald er det højst mærkeligt, at Klittaget netop inde- holder meest af de Stoffer, hvoraf Klitten indeholder mindst, nemlig Kulstof og Alkalier, medens det kun indeholder saalidet Kiselsyre, af hvilken der i Klitten er saa stor Overflødighed. Jøvrigt kan Klittaget ogsaa godt voxe paa anden Bnnd end Sand; jeg har f. Ex. i mange Aar havt en Bust i mm Have, som bestaaer af eu saudblaudet, muldet Jord, og den har staaet meget godt, skjsndt den dog nn har tabt sig, maaskee tildeels som Følge af at andet Græs og Marehalm skyder ind imellem den og fortrænger den. Det er eu ganske almindelig Mening hos Bonden i Klitsognene, at Klittaget bør slaaes, da det derved holder sig friskere og længere. Af Andre, som skulde have eu Mening derom, ere Nogle as samme Meniug, Andre derimod af en modsat. Efter deu Erfaring, jeg har, synes Slaaniugeu ikke at skade, meu snarere at gavne, idetmindste i Havklitten, dog paa Steder, hvor iugen Sandflugt puder Sted. Aggerboerne have f. Ex. i mauge Aar havi Privilegium paa at slaae i Klitten, og den har holdt sig meget godt. Til Forsøg har jeg midt i Juni Maaned ladet et Stykke Klit afslaae, og forst i September var det saa høit og stærkt, at det atter blev slaaet, hvorefter det endnu voxede saameget, at det forst i October kunde have været slaaet igjen, men var dog ikke saa stærk som den forrige Slet. Til yderligere Forsøg lod jeg dog et lidet Stykke slaae den 8de October; men næste Aar i Jnni Maaned stod det ikke saa kraftigt som det øvrige. En ældre Busk Klittag i min Have, som i Mai Maaned kun viste et Par smaae Straae, forresten visne Blade, og syntes at ville gaae ud, reusede jeg for alt gammelt Affald og afskar den lidt ovenfor Jorden. Den 28de Juni havde den skudt ret godt og saa høit, at den igjen blev afskaaren. Den 24de Juli var- den en temmelig tæt Bust fra 12—21" Høide og blev atter afskaaren. Den voxede ud paanh, men var den 16de August dog lav og tynd; desuagtet afskar jeg deu 4de Gang. Den flød ogsaa herefter og var den 22de September omtrent som forrige Gang.