Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
159 Efter disse Data synes det aldeles klart, at Klittaget idetmindste ingen Skade har af at slaaes, men snarere at det ligefrem er til Gavn, naar det kun skeer en Gang om Aaret, hvorimod en gjentagen Slaaning flere Gange om Aaret ganske sikkert flader. Muligen tvinges Klittaget ved Slaaningen til at danne nye Rødder og maaskee nye Sideskud; men i saa Fald synes det da ikke at være af Mangel paa Næring, at Planterne efterhaanden gaae ud, naar de voxe paa en Sand- flade, som er i Hvile, thi i det Tilfælde vilde de nye Rødder ikke nytte, og Plantens Forøgelse ved ny Tilvæxt vilde netop fordre forøget Næring. Vel gjennemstreife de nye Rødder andre Strækninger end de gamle, men er Næringen borte, nytter det ikke, og havde der været nogen, skulde man antage, at Plantens eller Naboplanternes Rødder enten forlængesiden havde tilegnet sig den, eller at den, navnlig Alkalierne, for- længst var udvadsket ittdtil en større Dybde, end den, hvori man kan antage de nye Nødder at danne sig. Klittaget ædes af Harerne, idet de overgnave Straaet tæt ovenfor Jorden eller endog lidt under Overfladen, forat cede den inderste saftige og bløde Deel af de indvendige Blade, Resteu af Bladeue lade de ligge. Derved gjsre de undertiden Skade paa Plantninger, idet de ikke alene ødelægge Planterne, men ogsaa gjpre aabne Steder i dem, hvorved Fladen udsættes for Vindbrud. Frøene cedes gjerne af Agerhøns, Lærker, Snee- kokkeil og andre Smaasngle. Disse kunne endog gjore megen Skade paa Besaauiuger. Qvceget ceder de unge Blade og skal ogsaa tage tiltakke med Klittagfoder om Vinteren, uaar det afslaaes efterat have faaet Frost, da det ellers er for strvt og stridt. Tidligere have Klitboerne meget benyttet Klittaget hertil og til Strøelse, til ikke liden Skade for Klitten. Fremdeles benyttes det til Brændsel. Det varmer godt og brænder let, saalæuge det giver Flamme, derimod er det seent at forbrænde til Aske, da det længe holder sig som Kul, tuden det ganske forbrænder. En anden Anvendelse af Klittag er til Tækning. Dette har ogsaa tidligere været saa almindeligt, at der neppe gaves et