Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
Efter disse Data synes det aldeles klart, at Klittaget
idetmindste ingen Skade har af at slaaes, men snarere at det
ligefrem er til Gavn, naar det kun skeer en Gang om Aaret,
hvorimod en gjentagen Slaaning flere Gange om Aaret ganske
sikkert flader. Muligen tvinges Klittaget ved Slaaningen til
at danne nye Rødder og maaskee nye Sideskud; men i saa
Fald synes det da ikke at være af Mangel paa Næring, at
Planterne efterhaanden gaae ud, naar de voxe paa en Sand-
flade, som er i Hvile, thi i det Tilfælde vilde de nye Rødder
ikke nytte, og Plantens Forøgelse ved ny Tilvæxt vilde netop
fordre forøget Næring. Vel gjennemstreife de nye Rødder
andre Strækninger end de gamle, men er Næringen borte,
nytter det ikke, og havde der været nogen, skulde man antage,
at Plantens eller Naboplanternes Rødder enten forlængesiden
havde tilegnet sig den, eller at den, navnlig Alkalierne, for-
længst var udvadsket ittdtil en større Dybde, end den, hvori man
kan antage de nye Nødder at danne sig.
Klittaget ædes af Harerne, idet de overgnave Straaet tæt
ovenfor Jorden eller endog lidt under Overfladen, forat cede
den inderste saftige og bløde Deel af de indvendige Blade,
Resteu af Bladeue lade de ligge. Derved gjsre de undertiden
Skade paa Plantninger, idet de ikke alene ødelægge Planterne, men
ogsaa gjpre aabne Steder i dem, hvorved Fladen udsættes for
Vindbrud. Frøene cedes gjerne af Agerhøns, Lærker, Snee-
kokkeil og andre Smaasngle. Disse kunne endog gjore megen
Skade paa Besaauiuger.
Qvceget ceder de unge Blade og skal ogsaa tage tiltakke
med Klittagfoder om Vinteren, uaar det afslaaes efterat have
faaet Frost, da det ellers er for strvt og stridt. Tidligere have
Klitboerne meget benyttet Klittaget hertil og til Strøelse, til
ikke liden Skade for Klitten. Fremdeles benyttes det til
Brændsel. Det varmer godt og brænder let, saalæuge det
giver Flamme, derimod er det seent at forbrænde til Aske, da
det længe holder sig som Kul, tuden det ganske forbrænder.
En anden Anvendelse af Klittag er til Tækning. Dette har
ogsaa tidligere været saa almindeligt, at der neppe gaves et