Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Huus eller Gaard i Klitsognene, som ikke var tækket dermed.
Det ligger overmande længe uden at raadne, og naar Enderne
endeligen smuldre bort, kan det tages af, hugges glat og
lægges paany. Men benyttet paa denne Maade skal det
rykkes, da det ellers er for kort. Afskaaren om Efteraaret, be-
nyttes det til at snoe Toug af, hvilke ikke skulle raadne i
Vand og derfor gjerne anvendes af Fiskere. Ogsaa fletter
man Kurve af Bladene. Muligen kunde Klittaget med For-
deel benyttes til Soda- eller Potaskefabrikation, eftersom
at Aften indeholder Natron eller Kali, og muligen vilde
det være fordeelagtigt at brænde det til Afle, for dermed at
gjøde de Sande, som blive beplantede; man tog da, hvor
der var Overflod, for at give, hvor der var Mangel, og
Klitten blev derved ikke berøvet det eneste Gjodningsmiddel,
som den eier eller kan vente sig, heller ikke gik de affaldne
Blade tabte ved at henveires af Vinden.
Ved et Forsøg med at bage Brod af Klittagfrø kom jeg
til følgende Nesnltat: Af 2 Tdr. Klitvipper blev der 8 Potter
reent Fro, altsaa som veiede 10 Pund, hvilke ved Maling
paa en almindelig Kornmolle gav 6 Pund Meel, som var
temmelig graat og lugtede som Rugmeel. Frøene vare paa
Grund af deres Lidenhed daarligt malede og en Deel var vist bleven
tilbage i Møllen. Af 4^ Pd. Meel blev 6^ Pd. Brod.
Dette smagte bittert og raat og syntes heller ikke at være
godt bagt. Bart smagte det mindre godt, men med Smør
paa kunde det vel lade sig spise, Skorpen smagte endog ret
godt. Ifølge et andet Forsøg gav 4 Tdr., af Rotter noget
hjemsøgte, Vipper 11^ Pot. reent Frø, som veiede 14 Pd.
Heraf blev 12^ Pd. Meel. 7H Pd. Meel gav 9-f Pd. Brod
hjemmebagt; 5 Pd. Meel gav 6z Pd. Brød, bagt hos
Bageren. Skorpen er sprød, men Krummen klæget. Melet
lader sig vanskeligt ælte og fordrer meget Vand, Varme og
Suurdeig. Er Deigen for haard, sprækker Brødet under Bag-
ningen, og Skorpen gaaer fra Krummen. Bagerens Brød var
bedre end det hjemmebagte, og der blev mere af Melet. Brødet
er mørkt og har en Smag og Lugt, som ligner Brød af