Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
160 Huus eller Gaard i Klitsognene, som ikke var tækket dermed. Det ligger overmande længe uden at raadne, og naar Enderne endeligen smuldre bort, kan det tages af, hugges glat og lægges paany. Men benyttet paa denne Maade skal det rykkes, da det ellers er for kort. Afskaaren om Efteraaret, be- nyttes det til at snoe Toug af, hvilke ikke skulle raadne i Vand og derfor gjerne anvendes af Fiskere. Ogsaa fletter man Kurve af Bladene. Muligen kunde Klittaget med For- deel benyttes til Soda- eller Potaskefabrikation, eftersom at Aften indeholder Natron eller Kali, og muligen vilde det være fordeelagtigt at brænde det til Afle, for dermed at gjøde de Sande, som blive beplantede; man tog da, hvor der var Overflod, for at give, hvor der var Mangel, og Klitten blev derved ikke berøvet det eneste Gjodningsmiddel, som den eier eller kan vente sig, heller ikke gik de affaldne Blade tabte ved at henveires af Vinden. Ved et Forsøg med at bage Brod af Klittagfrø kom jeg til følgende Nesnltat: Af 2 Tdr. Klitvipper blev der 8 Potter reent Fro, altsaa som veiede 10 Pund, hvilke ved Maling paa en almindelig Kornmolle gav 6 Pund Meel, som var temmelig graat og lugtede som Rugmeel. Frøene vare paa Grund af deres Lidenhed daarligt malede og en Deel var vist bleven tilbage i Møllen. Af 4^ Pd. Meel blev 6^ Pd. Brod. Dette smagte bittert og raat og syntes heller ikke at være godt bagt. Bart smagte det mindre godt, men med Smør paa kunde det vel lade sig spise, Skorpen smagte endog ret godt. Ifølge et andet Forsøg gav 4 Tdr., af Rotter noget hjemsøgte, Vipper 11^ Pot. reent Frø, som veiede 14 Pd. Heraf blev 12^ Pd. Meel. 7H Pd. Meel gav 9-f Pd. Brod hjemmebagt; 5 Pd. Meel gav 6z Pd. Brød, bagt hos Bageren. Skorpen er sprød, men Krummen klæget. Melet lader sig vanskeligt ælte og fordrer meget Vand, Varme og Suurdeig. Er Deigen for haard, sprækker Brødet under Bag- ningen, og Skorpen gaaer fra Krummen. Bagerens Brød var bedre end det hjemmebagte, og der blev mere af Melet. Brødet er mørkt og har en Smag og Lugt, som ligner Brød af