Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

161 muggent Rugmeel. Man seer da heraf, at der kan laves Brød as Klittag, men om det er sundt som Menneskeføde, eller om det kunde lønne sig at dyrke Planten, tør jeg ikke afgjøre. Man har vel yttret, at man kunde gribe til Klittag- brød i Misvcextsaar; men fordetførste var det jo muligt, at Klittag da ogsaa mislykkedes, fordetandet vilde den Ubetyde- lighed af Frø, som Klitten kunde afgive, dog kun kunne stille enkelte Familiers Hunger, men ingenlunde optræde som et almindeligt Brødsurrogat. Hvad angaaer Frøets nærende Egenskaber, da indeholder det megerl Stivelse og lidt LEgge- hvide, men ikke Planteliim eller Ostestof; det kunde altsaa nok i denne Henseende tjene som Fode, men meget nærende vilde det ikke blive. Klittaget er, saavidt mig bekjendt, udbredt over hele Europas Kyststrækninger, maaskee de nordligste undtagne. 19. (^ulamatzro8li8 LpiZ6jo8 (^.runclo, Bjerg-Rør). Vaade S. i Jstrup, holmeviis; ogsaa enkelte paa de hpieste B. i Jstrup. 20. ^ropMlm junøkUm (IritieUm, Sivbladet Qvik). Klit- terne paa Landtungen ved Agger. Moden Frøene tilvoxede til Avnerne, og da 8'" lange, guulhvide, ellip- tiske, trugformige, lidt kjølede, den indre Avne i Randen haaret, lettere end Vand. Uden Avner 3^'" lange, ellip- tiske, med en dyb Lcengdefure paa Indersiden, konvexe paa Idersiden (trugformige), graae (som Rug), tungere end Vand; Axet 3-^6". 21. repous (Prilieum, Almindelig Q.). Ettkelte paa Dæmningerne ved Agger og i og omkring Agger. Paa den bortskhllede Flegbusk i Agger-Kanal fandtes en tæt Bevoxning. s. 22. litloroum v. acsling (Slapbladet Q., IrilieUm). Paa Flegbusken fandtes en tæt Bevoxniug, ellers ikke be- mærket. 23. UtiraZmit68 eommunis (^runcto?brasmit65, Almindeligt Tagror). Vaade og fugtige D. og selv paa lave B., 14—5" hot, sidste Høide sjelden. I fugtige D., hvor 11