Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
165 selv om den aldeles bækkes en Fod hoit over de om Vinteren visne Blade, skyder den dog igjeunem og voxer videre. Men ogsaa uden Sandflugt skyder den Ud- løbere og udbreder sig paa denne Maade selv i almindelig Jord. Men da Udløberne skyde ud under Vinkler af indtil 30—50" og tildeels i en noget buetRetning opad, bliver der altid større Aabninger mellem de enkelte Planter, og dette, i Forbindelse med at Bladene visne om Vinteren, gjor denne Plante langt mindre stikket til Dæmpnings- plante end Klittaget. Den skyder stærke Straae og store Blade og er i det Hele et kraftigt, stort og smnkt Græs, hvis Ax noget ligne Hvedeax. Straaene kunne blive indtil 6' høie, men ialmindelighed ere de 3 a 4( Bla- dene ere indtil 2^ lange og derover, omtrent 4" brede, de kunne dog ogsaa blive indtil 8^"' brede, blaagrønne, paa Overfladen stribede og tæt besatte med smaae opadstaaende Haar, der dog neppe kunne sees uden under Loupen, og derfor ru, naar man stryger nedad, paa Undersladen glatte, mørkere og duggede. Axene ere ialmindelighed 8 a 10" lange, men kunne ogsaa blive indtil 13^" lange og indeholde efter Kranse indtil 380 Frøe. Marehalmen begynder tidligt at skyde Blade, i milde Vintre allerede i Slutningen af Februar, men almindeligst i Slutningen af Marts. Blomstringen falder i Juni Maaned, mellem den 9de og Maaneden ud, dog blomstrer den ogsaa af og til hele Sommeren, selv om Efteraaret i September. Frøet modnes fra de sidste Dage i Jnli indtil den første Trediedeel af September, dog almindeligst midt i Aug. Det blæser let as, og selv Axene lade sig afrive i Storm, ligesom selve Straaene da ogsaa kunne knækkes. De rene Froe ligne i Farve Rug, ere omtrent 5^" lange, med en Haardusk paa Spidsen, paa Idersiden konvexe, paa Indersiden dybt rendede og derved næsten trug- sormige, tangere end Vand. De omsluttes fast af Avnerne, som ikke kunne tærskes fra uden at sønderslaae Frøene, og ere da 7—9"' lange og lettere end Vand.