Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

166 Frøplanterne kunne efter et Aars Forløb være meget for- skjellige, ligesom Klittagets, eftersom de staae paa reent Sand uden Sandflugt, da de ere mindre, eller paa Sand blandet med lidt gammel Grønsvær eller i Sand- flugt, da de ere kraftfuldere. As Planter, som vare komne op om Foraaret, fandt jeg samme Aars Efteraar midt i October de svageste Planter kun forsynede med en siintrevlet Rod af faa og korte Trevler, ingen Udløbere; hele Planten II Tom. hor indtil Bladspidsen as det længste Blad, Bladene ialt 5, fine, sammenrullede (borste- formige). Derimod en stærk Plante: Rodeu trevlet, Rodtrevlerne 2—8" lange, tæt besatte med korte Filthaar, hele Plauten indtil Spidsen af det længste Glad 3z' høi, Bladene 6 a 8, brede og flade, P 10" til 2' 8" lange; skyder 4—12" lange, straat opstigende Udløbere. I andet Aar efter Spiringen, altsaa naar Plauten er 1 Aar gammel, kan den bære Frugt, skjondt ikke saa rigeligt eller saa tunge- Frø som ældre Planter. Jstedetfor at Klittagets Straa (Bladstraaet) kun er et Par Tommer, finder man derimod Marehalmens 6, 9 og vel indtil 12" høit, tæt omsluttet af Blade; thi det Straa, som bærer Ax (Axstraaet eller Frugtstraaet) er, som vi have seet, langt høiere. Marehalmens Bladstraa har ogsaa en betydelig Tykkelse, vel omtrent dobbelt saa tykt som Klittagets, saa at naar dette lignes ved en Gaasefjer, maa hiint lignes ved en Svanefjer. Marehalm taaler godt at slaaes, dog er det ikke at anbefale at staae det seent paa Efteraaret, naar det næste Aar stal bære Frø, da det saa ansætter færre og mindre Ax; iøvrigt har jeg ladet det slaae om Foraaret, og endnu samme Foraar (den 29de Mai) fandtes der Ax, men disse vare endnu mindre og færre end paa det, der var slaaet om Efteraaret. For end yderligere at komme til Kundskab om Marehalmens Evne til at skyde, har jeg anstillet følgende Forsøg med en 7 Aar gammel Busk i min Have: Den 14de Mai vare Planterne omtr.