Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

179 med et rundt Hul i hver, i Diameter, brune, ftint- prikkede under Loupen, tungere end Vand. Modnes 114. lUeuMnlbos tiitoliata (Almindelig Bukkeblad). Vaade S. og Kjær i Hvidberg, Flyene glindsende lys- gule, 1^" efter det største Gjenuemsnit, skjæv-kredsrunde, sammentrykte, med en liden lhs Navle paa den ene Kant, lettere end Vand, modnes De ere meget tyk- stallede. 115. Lrytyrgea (leutaurium (Almindelig Tusindgylden). Fugtige D., sindes ogsaa med hvide Blomster. Frøene meget fine, kantet-kuglerunde, i Diameter, guulbrune, prikkede, tungere end Vand, modnes Kapslerne klæbrige. Lriøkck (Lyngfamilien). 116. Latluna vnl^aei8 (Almindelig Hedelhng). Overalt i S. og paa enkelte B., Blomsterne kaldes i Klitegnene Brom eller Grum, og skal, saavelsom Bladene, i Blomstringstiden og saalceuge Blomsterne sidde, ædes med Begjerlighed af Svinet, som med Munden stryger dem af Qvistene. Planten benyttes til Koste og under- tiden til Karbørster. 117. Lricm Potrnlix (Klokke-Lyng). Almindelig i vaade og fugtige S., Kaldes af Klitboerne Karbørstelyng. Benyttes til Koste og Karbørster, hvortil den er særdeles god. Indeholder Garvestof. 118. Uyrolu minor (Liden Vintergrøn). Vaade og fugtige S. mellem Mos og Lyng, hyppigst i Randen af S., 119. Vuoeinium UliZinosum (Mose-BMe). Vaade og fugtige S., '77'. Indeholder Garvestof. Bærrene spises under Navn as Blaabær og have en ret god Smag. Der samles aarligt mangfoldige Tønder i Klitten deraf. Heri Districtet antager jeg, at der aarligt samles 50 Tdr. og i hele deu jhdfle Klit maaskee 300 Tdr., 1 Td. koster 6 Rdlr. Bærrene modnes midt i Juli, men ialminde- lighed først i Aug. De ere kuglerunde, 4—5"' i Dia- meter, blaaduggede, indvendig hvide, fleerfrøede. Frøene 12*