Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

180 lange, mørkere rode end Tranebærrenes, forresten som disse. 120. V. Ox^eoø6u8 (Ox^ooeøU8 palu8tri8, Tranebær). Fugtige og vaade S., Bærrene kuglernnde, 3—5"' i Dia- meter, eller omvendt ægformige, 5—6'" lange, røde, fleerfrpede. Frøene mørkerøde, lidt rynkede under Loupen, ægformige eller ovale, budtbraadede i den ene Ende, fljæve omkring Apen o: de ere mere konvexe paa den ene end paa den anden Side af Axen, tungere end Vand, modnes Bærrene bruges i Huusholdningen til at sylte og til snur og sod Saft ligesom Ribs, og det er ikke faa Bær, som hertil blive hentede fra Klitten, men dog langtfra saamange som af Blaabær. Jeg antager, at der her i Di- striktet aarligt samles 10 Tdr. og i den jydske Klit til- sammen 50 u 60 Tdr.; 1 Td. koster 6 Rdlr. Spises raae kunne de ikke, da de have en temmelig stærk suur Smag, som kun behager Faa. De hele Bær kunne op- bevares meget længe uden Kunst. 6ampanulL66ck. 121. OamptlliUla rolUnctit'olia (Rundbladet Klokke). Tørre og høre D. og B., i/, Kapselen bægersormig, 5-tandet af det vedblivende Bæger, sluttet med et fladt, tilgroet Laag, ribbet, 3-rummet, opspriugende ved Grunden med 3 smaae Huller. Frøene lange, elliptiske, lysebrune, begge Endespidser mørkebrune, tungere end Vand, modnes i September. 122. )a8iott6 montrma (Blaa Munke). Hpie og tørre D. og B. V —(i. Frøene lange, mørkbrune, glind- sende, rette, elliptiske, tungere end Vand. I Kapslerne har jeg fundet en Mængde smaae røde, lange Larver med L Fødder (Brhstfødder, ingen Bug- fødder), 2 spidse Følehorn, en kort Braad i Halen. Føle- hornene, Hovedet og Fødderne ere mørkere (bruunagtige); hele Kroppen ringet, buget-elliptisk.