Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
holde sig til de østlige som 20 til 10, medens de i Kjoben-
havn forholde sig som 16 : 10.
Det er vel sagt, at Vindens Retning er horizontal, men
ganske rigtigt' er det dog ikke, idet den i Nærheden af Jordens
Overflade har en bølgende Bevægelse, hvorved den, i Forbin-
delse med den fremadskridende, støder an mod et Plan i en
noget skraa Retning. At Luften har en bølgende Bevægelse
kan man overbevise sig om ved Sandflugt og Sneefog. Her
see vi ofte, hvorledes Saudet eller Sneeu afventende hæver sig
og sceuker sig og støder an mod Jorden; men endnu bedre
overbeviser mau sig om Bevægelsen paa en Kornmark, som
man i Blæst seer bølge som et Hav, og det kan kun skee ved
en Bolguiug af selve Luften, thi gik denue jevttt heilover Kor-
nets Overflade, vilde en saadan Bølgmug ikke kunne finde
Sted. Tm Luftens Bhlgning ogsaa gaaer for sig i de høiere
Negiouer er vanskeligere at opdage, men at den finder Sted
ved Jordsladen hidrører sattdsynligviis fra Luftens store Sammen-
trhkkelighed og Elasticitet. Naar den uemlig farer hen over
Jorden, kan deu ikke undgaae at trykkes mod denne, paa et Sted
stærkere end paa et andet, og Overfladen giver tilmed Anstodssteder
nok. Naar Trykket ophører, søger Luften igjen at udvide sig,
og idet den samtidigt bevæger sig fremad, følger, at den derved
vil støde an mod et audet Puukt, hvorved en uh Sammeu-
trhkniug fiuder Sted o. s. v.
Heraf sees da, hvorledes Bolguingen bliver mulig, og
tillige, at Luften ved denue og den fremadgaaeude Bevægelse
maa stode an mod Jordfladen i en noget skraa Retuiug. Uden
dette vil den heller ikke kuime fatte smaae Gjeustaude, som laae
paa et Plan, f. Ep. Sand, og uden Bølgumgen ikke kunne
hæve dem fra Jorden.
Men foruden denne store Bølgmng, finder der endttu ett
mindre Sted, en vis Zittren eller Vibration. Herom kunne
vi overbevise os om Foraaret eller Forsommeren. Naar vi da i
godt Veir see hen for os paa Marken, ville vi ofte see Noget
i Luften, ikke langt over Jorden, som er i eu bestandig zittreude
eller vibrerende og for Diet blændende Bevægelse. Det er Vand-
1*