Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
3 holde sig til de østlige som 20 til 10, medens de i Kjoben- havn forholde sig som 16 : 10. Det er vel sagt, at Vindens Retning er horizontal, men ganske rigtigt' er det dog ikke, idet den i Nærheden af Jordens Overflade har en bølgende Bevægelse, hvorved den, i Forbin- delse med den fremadskridende, støder an mod et Plan i en noget skraa Retning. At Luften har en bølgende Bevægelse kan man overbevise sig om ved Sandflugt og Sneefog. Her see vi ofte, hvorledes Saudet eller Sneeu afventende hæver sig og sceuker sig og støder an mod Jorden; men endnu bedre overbeviser mau sig om Bevægelsen paa en Kornmark, som man i Blæst seer bølge som et Hav, og det kan kun skee ved en Bolguiug af selve Luften, thi gik denue jevttt heilover Kor- nets Overflade, vilde en saadan Bølgmug ikke kunne finde Sted. Tm Luftens Bhlgning ogsaa gaaer for sig i de høiere Negiouer er vanskeligere at opdage, men at den finder Sted ved Jordsladen hidrører sattdsynligviis fra Luftens store Sammen- trhkkelighed og Elasticitet. Naar den uemlig farer hen over Jorden, kan deu ikke undgaae at trykkes mod denne, paa et Sted stærkere end paa et andet, og Overfladen giver tilmed Anstodssteder nok. Naar Trykket ophører, søger Luften igjen at udvide sig, og idet den samtidigt bevæger sig fremad, følger, at den derved vil støde an mod et audet Puukt, hvorved en uh Sammeu- trhkniug fiuder Sted o. s. v. Heraf sees da, hvorledes Bolguingen bliver mulig, og tillige, at Luften ved denue og den fremadgaaeude Bevægelse maa stode an mod Jordfladen i en noget skraa Retuiug. Uden dette vil den heller ikke kuime fatte smaae Gjeustaude, som laae paa et Plan, f. Ep. Sand, og uden Bølgumgen ikke kunne hæve dem fra Jorden. Men foruden denne store Bølgmng, finder der endttu ett mindre Sted, en vis Zittren eller Vibration. Herom kunne vi overbevise os om Foraaret eller Forsommeren. Naar vi da i godt Veir see hen for os paa Marken, ville vi ofte see Noget i Luften, ikke langt over Jorden, som er i eu bestandig zittreude eller vibrerende og for Diet blændende Bevægelse. Det er Vand- 1*