Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
4 dampe, som ere fortættede saameget, at vi kunne see dem, og som deeltage i Luftens Vibration. Bonden kalder det Fam, ogsaa siger han, at Loke saaer Havre. Vi kunne ogsaa over- bevise os om denne Vibration ved de saakaldte Bindbølger, som, naar det blæser lidt, dannes i Sand. Bølgerne dannes i selve Sandet og as dette, idet at Vinden, som vibrerer hen over det, fører noget med sig, af hvilket det groveste eller tun- geste bliver liggende i en Linie for sig. Ved fortsat Vibration føres de lettere Korn bestandigt fremad, medens der til den grovere Linie komme flere grove Korn, hvoraf der dannes en liden Ryg etter Bold. Her ligge senere ogsaa de fine Korn i Lce, hvilke Vinden borttager i Mellemrummene mellem Ryggene, hvorved hine blive lidt hele, og der opstaaer saaledes en Række af Bølger i Sandet. De vexle imidlertid bestandigt, idet der ved hver Vibration, altsaa hvert Vieblik, føres lidt Sand bort i Vindsiden, som tildeels igjen leirer sig i Læ, hvorved Bol- gen efterhaanden skrider frem. Fig. 1, 2 og 3 ere saadanne Vindbølger. Man seer dem ofte i tørt Sand ved Stranden. Fig. 1- Fig. 2. Det er denne Luftvibration, der ofte foranlediger en ganske lignende Bvlgercekke paa Bunden af Vand, naar dette ikke er for dybt og hiin bestaaer af Sand; men her maa Vibrationen forplante sig gjennem Vandet, hvilket endogsaa skeer paa dybere Vand end man skulde tænke muligt. Decimalmaal. Decimalmaal. Duodecimalmaal.