Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
dampe, som ere fortættede saameget, at vi kunne see dem, og
som deeltage i Luftens Vibration. Bonden kalder det Fam,
ogsaa siger han, at Loke saaer Havre. Vi kunne ogsaa over-
bevise os om denne Vibration ved de saakaldte Bindbølger,
som, naar det blæser lidt, dannes i Sand. Bølgerne dannes
i selve Sandet og as dette, idet at Vinden, som vibrerer hen
over det, fører noget med sig, af hvilket det groveste eller tun-
geste bliver liggende i en Linie for sig. Ved fortsat Vibration
føres de lettere Korn bestandigt fremad, medens der til den
grovere Linie komme flere grove Korn, hvoraf der dannes en
liden Ryg etter Bold. Her ligge senere ogsaa de fine Korn i
Lce, hvilke Vinden borttager i Mellemrummene mellem Ryggene,
hvorved hine blive lidt hele, og der opstaaer saaledes en Række
af Bølger i Sandet. De vexle imidlertid bestandigt, idet der
ved hver Vibration, altsaa hvert Vieblik, føres lidt Sand bort
i Vindsiden, som tildeels igjen leirer sig i Læ, hvorved Bol-
gen efterhaanden skrider frem. Fig. 1, 2 og 3 ere saadanne
Vindbølger. Man seer dem ofte i tørt Sand ved Stranden.
Fig. 1-
Fig. 2.
Det er denne Luftvibration, der ofte foranlediger en ganske
lignende Bvlgercekke paa Bunden af Vand, naar dette ikke er
for dybt og hiin bestaaer af Sand; men her maa Vibrationen
forplante sig gjennem Vandet, hvilket endogsaa skeer paa dybere
Vand end man skulde tænke muligt.
Decimalmaal. Decimalmaal. Duodecimalmaal.