Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

196 saa lang som bred; Klappene efter Frpaffaldet snoede. Frpene næsten kuglerunde, 2"' i Diameter, grønlige, Navlen lang, lettere end Vand. Planten ædes gjerne af Faar. Bællene (Frpene) angribes undertiden af en gryn Larve, 6'" l., Bugen lysegrøn, Ryggen med mørkere og lysere grpnne Lcengdebaand, tyndt besat med fine, hvide Haar, den forreste Brhstring lidt glindsende med brune Punkter, Hovedet grønligguult med bruun Overlæbe, Luft- hullerne brune, 8 Par Fpdder. Af dyrkede Planter findes i Klitsognene paa Sand- bund: Rug, Byg, Havre, Boghvede, Kartoffel, Vikker, Rpd- og Hvidkløver. Efterat vi saaledes have fremstillet de enkelte Planter, som forekomme i Klitten, ville vi nu sammenfatte dem i et sammentrængt Billede, forat give en Oversigt over Klit- vegetationen ialmindelighed. Klitkjcerene og de vaadeste Sletter bevoxes næsten ude- lukkende med Halvgræsser, medens Klokkelyngen indtager be- tydelige Flader af mindre vaade Sletter. Disse saavelsom de mere fugtige indtages ogsaa pletviis deels af Halvgræsser, deels af Pors, Blaabcer og Sandpiil, ligesom ogsaa Sivene indfinde sig hist og her. Paa de fugtige Sletter indtager ofte Hedelyngen betydelige Strækninger, og paa de tørre er denne og Sandpilen undertiden næsten de eneste Planter, som forekomme over større Flader, medens Sand-Staren løber omkring i aabne Pletter, hvor den kan see Leilighed til at smutte ind. Paa de ialmindelighed høiere Sletterande ved Bakkernes Fod er det fornemmelig Krcekling og Kjcellingtand, som Paa mange Steder udgjøre Hovedvegetationen. Der fore- kommer, som vi have seet, endnu en heel Deel andre Planter i Sletterne, men disse ere dog de dominerende og dem, som forekomme hyppigst. Paa Bakkerne er det derimod næsten udelukkende Klit- taget, som behersker Terrainet, men det maa, som vi have seet, efterhaanden give Plads for andre Planter. Den fprste