Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

197 Plante, som indsniger sig, er gjerne Graat Sandfljceg, og senere Rensdyrlav og nogle meget smaae Mosser. Klittaget bliver tyndere, medens de her nævnte smaae Planter udbrede sig mere, og Klitten kaldes i denne Tilstand „graa Klit". Skjøndt den saaledes er dæmpet og undertiden kan holde sig i mange Aar, er den dog ingenlunde at stole paa, og det er derfor ogsaa kun de jevntskraanende Sider ved Sandenes Fod eller de lavere Bakker, som man seer klædte saaledes, medens de stprre Sandes pore Sider og Top ofte ere slemt forrevne af store Vindbrud. Senere hen kommer der endnu Sand- Svingel ind med i den graa Klits Bevoxning, men uden at give noget betryggende Værn. Ogsaa seer man hyppigt Stedmodersblomsten, og nu og da klattrer en Rnndbælle, en Krcekling eller en Sandpiil opad Siden, ja endog til Toppen, ligesom ogsaa en og anden af andre Planter faaer Indpas. Og det er mærkeligt, at Kræklingen og Sandpilen, som ofte voxe paa meget vaade Steder, ligesom begge Lhngarterne forekomme der, dog med Frodighed kunne udvikle sig paa de hpie og torre Sande, Sandpilen endog langt frodigere end i de vaade Sletter, hvor den ofte neppe er et Par Tommer hsi eller lang; men desuagtet udbrede de sig dog aldrig som domi- nerende. Hvormange Aar Klitten kan staae saaledes, naar den da ikke opbrhdes, veed jeg ikke, thi nogen kjendelig For- andring seer man ikke i Løbet af en 14 a 15 Aar, og man vil paastaae, at den kan staae i 50 Aar uden at forandre sig. Sandskjæget er nemlig en Plante med en fim, trevlet Rod, som kun gaaer ganske lidt ned i Sandet, og Planten kan saaledes ikke udbrede sig ved Nødderne, men staaer endog saa los, at Kreaturerne rive den op, naar de ville afæde den, og man kan endog, naar Sandet er tørt, træde den omkuld, naar man kommer til at sætte Foden paa den ved at gaae over Klitten, og derfor kan Vinden ogsaa let blæse Sandet fra den, saaat den gaaer ud. Man seer ogsaa ofte paa saadanne Sande smaae runde graa eller sorte Skiver, som en lille Jødekage, ligge paa Sanden, og disse hidrøre fra en Tot Sandskjæg, som er gaaet ud og forraadnet. Dens Humus er