Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
197
Plante, som indsniger sig, er gjerne Graat Sandfljceg, og
senere Rensdyrlav og nogle meget smaae Mosser. Klittaget
bliver tyndere, medens de her nævnte smaae Planter udbrede
sig mere, og Klitten kaldes i denne Tilstand „graa Klit".
Skjøndt den saaledes er dæmpet og undertiden kan holde sig
i mange Aar, er den dog ingenlunde at stole paa, og det er
derfor ogsaa kun de jevntskraanende Sider ved Sandenes Fod
eller de lavere Bakker, som man seer klædte saaledes, medens
de stprre Sandes pore Sider og Top ofte ere slemt forrevne
af store Vindbrud. Senere hen kommer der endnu Sand-
Svingel ind med i den graa Klits Bevoxning, men uden at
give noget betryggende Værn. Ogsaa seer man hyppigt
Stedmodersblomsten, og nu og da klattrer en Rnndbælle, en
Krcekling eller en Sandpiil opad Siden, ja endog til Toppen,
ligesom ogsaa en og anden af andre Planter faaer Indpas. Og
det er mærkeligt, at Kræklingen og Sandpilen, som ofte voxe paa
meget vaade Steder, ligesom begge Lhngarterne forekomme
der, dog med Frodighed kunne udvikle sig paa de hpie og
torre Sande, Sandpilen endog langt frodigere end i de vaade
Sletter, hvor den ofte neppe er et Par Tommer hsi eller
lang; men desuagtet udbrede de sig dog aldrig som domi-
nerende. Hvormange Aar Klitten kan staae saaledes, naar
den da ikke opbrhdes, veed jeg ikke, thi nogen kjendelig For-
andring seer man ikke i Løbet af en 14 a 15 Aar, og man
vil paastaae, at den kan staae i 50 Aar uden at forandre sig.
Sandskjæget er nemlig en Plante med en fim, trevlet Rod,
som kun gaaer ganske lidt ned i Sandet, og Planten kan
saaledes ikke udbrede sig ved Nødderne, men staaer endog saa
los, at Kreaturerne rive den op, naar de ville afæde den, og
man kan endog, naar Sandet er tørt, træde den omkuld, naar
man kommer til at sætte Foden paa den ved at gaae over
Klitten, og derfor kan Vinden ogsaa let blæse Sandet fra
den, saaat den gaaer ud. Man seer ogsaa ofte paa saadanne
Sande smaae runde graa eller sorte Skiver, som en lille
Jødekage, ligge paa Sanden, og disse hidrøre fra en Tot
Sandskjæg, som er gaaet ud og forraadnet. Dens Humus er