Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
198 da blandet med Sandet og derved faaer dette en graa eller sort Farve og bliver tillige saa sammenhængende, at Vinden kan bortblæse det ublandede Sand omkring det blandede, uden at antaste dette, hvorved den lille Skive kommer til at hvile paa Overfladen. Det samme viser sig iøvrigt ogsaa efter en plantet og udgaaet Bnsk Klittag, og i det Hele efter Planter, soin staae buskviis. Efterat Klitten har staaet saaledes i en lang Række af Aar, indsniger der sig dog efterhaanden flere Planter deels ved Flugtsæd, o: saadant Frø, som Vinden fører med sig, deels ved Faldsæd, o: saadant Fro, som Vinden ikke kan føre eller dog kun i korte Stød eller opad et Skraaplan, men som forresten falder ved Siden af Planten og kun paa den nævnte Maade eller ved Fugle kan transporteres videre. Ende- lige« begynde efter denne Forberedelse enkelte Lhngplanter at vise sig (Sandene springe med Lyng) og nu udbrede disse sig efterhaanden, men ogsaa langsomt, for endeligen at dække og fuldstændigt og varigt at dæmpe hele Sanden. Den inderste (den østligste) Landklit bliver først bevoxet med Lyng, og man paastaaer, at den i Løbet af 20 Aar kan blive det, fra det Tidspunkt at regne, da den begynder at springe med Lhug. Det er dog kun enkelte lavere Bakker, som paa denne Maade ere bevoxede, formodentlig som Følge af, at Undergrunden, som er Leer, Mergel eller tildeels Muld, her ligger mere yderlig og derved faaer Indflydelse paa Vege- tationen paa Sandets Overflade, skjøndt Planterne ikke kunne naae den med deres Rødder. Dette Phcenomen har man ofte Lejlighed til at iagttage. Hvor der nemlig viser sig eil Dal med Lhug i den forresten sandede Landklit, vil man altid finde, at Undergrunden kun ligger 2, 3 a 4^ Uttder Over- fladen, og dette bevirker, at Sandet ikke alene erholder mere Fugtighed, men ogsaa flere nærende Stoffer, som udvikles af det underliggende Lag og ved Fordampuiug eller som Luft- arter tilføres Planterødderne, skjøndt de ikke naae igjennem Sandlaget, idetmindste ikke i Begyndelsen af deres Fremvcext. Ved saadanue lhngbegroede Dale er det i Regelen ogsaa, at