Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
198
da blandet med Sandet og derved faaer dette en graa eller
sort Farve og bliver tillige saa sammenhængende, at Vinden
kan bortblæse det ublandede Sand omkring det blandede, uden
at antaste dette, hvorved den lille Skive kommer til at hvile
paa Overfladen. Det samme viser sig iøvrigt ogsaa efter en
plantet og udgaaet Bnsk Klittag, og i det Hele efter Planter,
soin staae buskviis.
Efterat Klitten har staaet saaledes i en lang Række af
Aar, indsniger der sig dog efterhaanden flere Planter deels
ved Flugtsæd, o: saadant Frø, som Vinden fører med sig,
deels ved Faldsæd, o: saadant Fro, som Vinden ikke kan
føre eller dog kun i korte Stød eller opad et Skraaplan, men
som forresten falder ved Siden af Planten og kun paa den
nævnte Maade eller ved Fugle kan transporteres videre. Ende-
lige« begynde efter denne Forberedelse enkelte Lhngplanter at
vise sig (Sandene springe med Lyng) og nu udbrede disse sig
efterhaanden, men ogsaa langsomt, for endeligen at dække og
fuldstændigt og varigt at dæmpe hele Sanden.
Den inderste (den østligste) Landklit bliver først bevoxet
med Lyng, og man paastaaer, at den i Løbet af 20 Aar kan
blive det, fra det Tidspunkt at regne, da den begynder at
springe med Lhug. Det er dog kun enkelte lavere Bakker, som
paa denne Maade ere bevoxede, formodentlig som Følge af,
at Undergrunden, som er Leer, Mergel eller tildeels Muld,
her ligger mere yderlig og derved faaer Indflydelse paa Vege-
tationen paa Sandets Overflade, skjøndt Planterne ikke kunne
naae den med deres Rødder. Dette Phcenomen har man ofte
Lejlighed til at iagttage. Hvor der nemlig viser sig eil Dal
med Lhug i den forresten sandede Landklit, vil man altid
finde, at Undergrunden kun ligger 2, 3 a 4^ Uttder Over-
fladen, og dette bevirker, at Sandet ikke alene erholder mere
Fugtighed, men ogsaa flere nærende Stoffer, som udvikles af
det underliggende Lag og ved Fordampuiug eller som Luft-
arter tilføres Planterødderne, skjøndt de ikke naae igjennem
Sandlaget, idetmindste ikke i Begyndelsen af deres Fremvcext.
Ved saadanue lhngbegroede Dale er det i Regelen ogsaa, at