Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
199 man finder lhngbegroede Bakker, idet Lyngen fra Dalen esterhaanden udbreder sig opad Bakkens Side og begunstiges heri ved den ikke saa dybtliggende Undergrund. Undertiden ere lave Bakker tæt bevoxede med Rensdyr- lav og Sandskjæg, med tyndt eller enkeltstaaende Klittag, isprcengt med Lyng og Krækling. Dette er ogsaa en graa Klit, men en Overgangsform til den lhngbegroede. En saadan Bevoxning er temmelig, skjøndt, paa hvie og for Vinden stærkt udsatte Bakker, ikke fuldkommen betryggende mod Vindbrud. Undertiden ere saadanne Bakker, foruden Hovedvegetationen Rensdyrlav og Saudskjceg, ogsaa bevoxede med grpnue Mosser, og i saa Fald ere de, naar Bevoxningen er tæt, sikkrede mod Vindbrud. Selv et tæt Overtræk af Rensdyrlav alene kan paa lave Bakker være betryggende. Man finder ogsaa lave Klitter bevoxede med grhnne Mosser (UzPnum - Arter?), som udgjøre Hovedmassen og danne en Grønsvær, som dog er mere løs og mindre sammen- hængende end Græstørv. Foruden disse Mosser sinder man ogsaa Klittag, Saudskjceg, Haarrig Hsgeurt, Hnnde-Lav, Lyng, men kun enkeltstaaende eller dog altid langt underordnet Mos- serne. Høgeurten forekommer hyppigst og bidrager ogsaa mere til at binde og dække, end de øvrige underordnede Planter. Kun meget faa og ganske smaae Rensdyrlav forekomme. En saadan Klit er betryggende mod Vinden og kan endog med Forsigtighed græsses; men dette bør dog ikke tillades. Kun naar den er dækket af en tæt Svær af Græs eller Lyng, bør Græsning tilstedes, thi først da er enhver Fare for Viudbrud betryggende forebygget. Man finder iøvrigt ogsaa undertiden Almindelig Hvene og Sand-Svingel at udgjøre endeel af Vegetationen. Ligesom vi have seet, at Klittens Hovedbestanddel er Kisel og at de 'øvrige Stoffer, som findes deri, ere aldeles underordnede, saaledes see vi ogsaa, at dens Vegetation er meget eensformig. I Sletterne er det nemlig Halvgrcesserne og Lyngfamilien, samt Krcekling, Pors og Sandpiil, der spille Hovedrollen, paa Sandene derimod Klittaget; de øvrige Planter,