Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
man finder lhngbegroede Bakker, idet Lyngen fra Dalen
esterhaanden udbreder sig opad Bakkens Side og begunstiges
heri ved den ikke saa dybtliggende Undergrund.
Undertiden ere lave Bakker tæt bevoxede med Rensdyr-
lav og Sandskjæg, med tyndt eller enkeltstaaende Klittag,
isprcengt med Lyng og Krækling. Dette er ogsaa en graa
Klit, men en Overgangsform til den lhngbegroede. En saadan
Bevoxning er temmelig, skjøndt, paa hvie og for Vinden stærkt
udsatte Bakker, ikke fuldkommen betryggende mod Vindbrud.
Undertiden ere saadanne Bakker, foruden Hovedvegetationen
Rensdyrlav og Saudskjceg, ogsaa bevoxede med grpnue Mosser,
og i saa Fald ere de, naar Bevoxningen er tæt, sikkrede mod
Vindbrud. Selv et tæt Overtræk af Rensdyrlav alene kan
paa lave Bakker være betryggende.
Man finder ogsaa lave Klitter bevoxede med grhnne
Mosser (UzPnum - Arter?), som udgjøre Hovedmassen og
danne en Grønsvær, som dog er mere løs og mindre sammen-
hængende end Græstørv. Foruden disse Mosser sinder man
ogsaa Klittag, Saudskjceg, Haarrig Hsgeurt, Hnnde-Lav, Lyng,
men kun enkeltstaaende eller dog altid langt underordnet Mos-
serne. Høgeurten forekommer hyppigst og bidrager ogsaa mere
til at binde og dække, end de øvrige underordnede Planter.
Kun meget faa og ganske smaae Rensdyrlav forekomme. En
saadan Klit er betryggende mod Vinden og kan endog med
Forsigtighed græsses; men dette bør dog ikke tillades. Kun
naar den er dækket af en tæt Svær af Græs eller Lyng, bør
Græsning tilstedes, thi først da er enhver Fare for Viudbrud
betryggende forebygget. Man finder iøvrigt ogsaa undertiden
Almindelig Hvene og Sand-Svingel at udgjøre endeel af
Vegetationen.
Ligesom vi have seet, at Klittens Hovedbestanddel er
Kisel og at de 'øvrige Stoffer, som findes deri, ere aldeles
underordnede, saaledes see vi ogsaa, at dens Vegetation er
meget eensformig. I Sletterne er det nemlig Halvgrcesserne
og Lyngfamilien, samt Krcekling, Pors og Sandpiil, der spille
Hovedrollen, paa Sandene derimod Klittaget; de øvrige Planter,