Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200
som Græsser, Mosser, Siv, Vandnavle o. s. v. ere næsten for-
svindende imod hine, hvad der ogsaa er naturligt som Følge
deels af den eensartede og fattige Jordbund, deels af den
store Tørhed paa Saudene og Fugtighed i Sletterne.
Vi have her gjort opmærksom paa Forskjellen mellem
Vegetationen i Sletterne og paa Højene, men dette er ikke den
eneste Forskjel; der gives ogsaa en med Hensyn til Klittens
Udstrækning i V.-D., idet Havklitten har Planter, som ikke
forekomme i Laudklitten. Af saadanne have vi foran nævnt
Slrandcert, Straudsenuop, Mandstro, Sivbladet Qvik, Soda-
urt o. sl. , Om det er Sandenes større Saltmængde i Hav-
klitteu, eller om det er Luftens stprre Fugtighed umiddelbart
ved Havet end i Sandklitten, som bevirker at disse Planter
kun forekomme i hine, tør jeg ikke bestemt afgjvre; men sand-
synligt er det dog, at det er en stprre Saltmcengde i Sandet,
som bevirker Forekomsten. Thi fordetførsle synes der ikke at
kunne være megen Forskjel paa Luftens Fugtighed over Hav-
klitten og over den z eller Miil derfra beliggende Landklit,
hvad dennes Vestside angaaer; fordetandet er det i Reglen
kun paa lave Bakker, at de nævnte Strandplauter voxe i
Mængde og Frodighed, altsaa saadanne, hvortil Skum og
Vand fra Havet lettest og hyppigst kunne føres af Vinden,
medens de paa de høie Klitbakker kun forekomme sparsomt og
mindre frodigt, og hvor Vinden heller ikke saa let eller hyp-
pigt kan føre hine Vanddele hen, ligesom det heller ikke kan
skee i den Mængde, som paa de lave. Paa Grund af det
Havvand, som saaledes tilføres disse, maae de ogsaa indeholde
en større Mængde Saltpartikler.
En anden Forskjel med Hensyn til Vegetationen, som
ogsaa har sin Grnnd i Jordbundens stprre Saltmcengde, viser
sig paa Steder, som oversvømmes af Saltvand, s. Ex. Land-
tungen ved Agger, hvor vi iblandt andre Planter finde en
Mængde Salturter, som ikke forekomme andre Steder, hverken
paa Sandene eller saadanne Sletter, som ikke nu og da over-
flyttes af Saltvand. Men hvor dette er Tilfældet, er denne