Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
200 som Græsser, Mosser, Siv, Vandnavle o. s. v. ere næsten for- svindende imod hine, hvad der ogsaa er naturligt som Følge deels af den eensartede og fattige Jordbund, deels af den store Tørhed paa Saudene og Fugtighed i Sletterne. Vi have her gjort opmærksom paa Forskjellen mellem Vegetationen i Sletterne og paa Højene, men dette er ikke den eneste Forskjel; der gives ogsaa en med Hensyn til Klittens Udstrækning i V.-D., idet Havklitten har Planter, som ikke forekomme i Laudklitten. Af saadanne have vi foran nævnt Slrandcert, Straudsenuop, Mandstro, Sivbladet Qvik, Soda- urt o. sl. , Om det er Sandenes større Saltmængde i Hav- klitteu, eller om det er Luftens stprre Fugtighed umiddelbart ved Havet end i Sandklitten, som bevirker at disse Planter kun forekomme i hine, tør jeg ikke bestemt afgjvre; men sand- synligt er det dog, at det er en stprre Saltmcengde i Sandet, som bevirker Forekomsten. Thi fordetførsle synes der ikke at kunne være megen Forskjel paa Luftens Fugtighed over Hav- klitten og over den z eller Miil derfra beliggende Landklit, hvad dennes Vestside angaaer; fordetandet er det i Reglen kun paa lave Bakker, at de nævnte Strandplauter voxe i Mængde og Frodighed, altsaa saadanne, hvortil Skum og Vand fra Havet lettest og hyppigst kunne føres af Vinden, medens de paa de høie Klitbakker kun forekomme sparsomt og mindre frodigt, og hvor Vinden heller ikke saa let eller hyp- pigt kan føre hine Vanddele hen, ligesom det heller ikke kan skee i den Mængde, som paa de lave. Paa Grund af det Havvand, som saaledes tilføres disse, maae de ogsaa indeholde en større Mængde Saltpartikler. En anden Forskjel med Hensyn til Vegetationen, som ogsaa har sin Grnnd i Jordbundens stprre Saltmcengde, viser sig paa Steder, som oversvømmes af Saltvand, s. Ex. Land- tungen ved Agger, hvor vi iblandt andre Planter finde en Mængde Salturter, som ikke forekomme andre Steder, hverken paa Sandene eller saadanne Sletter, som ikke nu og da over- flyttes af Saltvand. Men hvor dette er Tilfældet, er denne