Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
201
Plante ialmindelighed den, som først viser sig paa en forresten
nøgen Flade.
Vi have nu gjeunemgaaet Klitvegetationen, men ere dog
ikke ganske færdige med Flhvesandsterrainet, idet vi endnu
have tilbage at betragte de Steder af det, hvorpaa der er an-
lagt Byer eller beboede Steder. Her er Sandet ved Færdsel
og Menneskets Ophold bleven blandet med nogle saa nærende
Dele, og derfor træfse vi her Planter, som ikke forekomme
andre Steder i Klitten, men som vi derimod træffe som
Ukrudsplantrr paa bedre Jord, f. Ex. Udstrakt Skedeknæ,
Burre, Gabeklap o. fl. Og endeligen træffe vi endnu ved
saadanne Steder dyrkede Vcexter og saadanne Ukrudsplanter,
som ledsage disse, f. Ex. i Kornet: Klinte, Onde Urter,
Ager-Kaal m. fl. De dyrkede Planter kunne staae særdeles
frodigt, men de fordre jevnlig Regn eller dog ikke stærk Sol-
hede i længere Tid for at give gode Kjerner. Indtræffer der
derimod stærk Solhede i den Tid det sætter Kjerne, er især
Bygget, som ellers kan staae saa smukt og stærkt, meget udsat
for at blive skoldet, og Axene blive da enteu golde eller faae
svangt Korn. Man vilde dog feile meget, hvis man troede,
at Kornet her tog sin Næring as Sandet eller at det kunde
trives i reent Sand; net, det er kun ved en god Portion
Gjsdning af Fiskeaffald eller fra Stalden, at det voxer løn-
nende frem, og derfra er det, at det henter sin Næring, uden
hvilken det kun vilde voxe kummerligt og flet ikke, lønne den
anvendte Umage ved Dyrkningen eller engang gjengive Sæde-
kornet.
Fyrend vi forlade Klitvegetationen, kan jeg ikke undlade
at anfpre et interessant Phcenomen, som viste sig for uogle
Aar tilbage, da en Dæmning blev opført hed Agger og
Materialet dertil taget ved Siden af, hvorved der dannedes en
lang, smal Grav. Dette Materiale bestod fra oveu og ued-
efter af følgende Lag: 9—12" Sand og Gruus, bevoxet med
Græs og Sandpiil; 2' Sand gjenttemskaaret af smaae Striber
af Plantedele, som beviser, at Sandet ikke er leiret paa een-
gang, men sandshnligviis tilfogen ved Sandflugt til forstjellig