Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Tid; 4" Sand, noget blandet med og sparsomt gjennemflettet
af forraadnede Plantedele og Rødder; det er af blaasort Farve
og lugter muddret; 2 k 3" tørvagtig Svær, Lestaaende af
I>olamoA6ton- og tllmra-Arter, samt almindeligt Rør og
dismi'Kamum 8implkx (af en UotamoKeton fandt jeg Frø);
2" Sand; 1 a 2" sandblandet Svær, som dog mangler paa
sine Steder; endeligen Sand. Overfladen ligger her omtrent
6' over Havet, men da Graven var gravet, stillede der sig
Vand i den, og efter kort Tids Forløb blev den tæt bevoxet
med I'otamoALlon natans, perloliatum og peetirmlnm, Ctmra
VUl^aris og bi8picla, LparKauiUm simplex, Siv og Tagrør.
Hvor Graven kun havde en Dybde til det muddrede Sandlag,
var den kun bevoxet med Siv og Nør, men hvor det under-
liggende Tsrvlag var naaet, bestod Bevoxningm af Uotamo-
86ton og (lbara-Arter. Dette Forhold fandt Sted overalt; selv
midt i en Rørbusk var der et Hul, hvor Tørvlaget var
naaet, og her voxede ogsaa alene Vandax og (llmra. Heraf
fremgaaer, at der engang har været en Ferskvandssø, hvor
Graven nn er; Vandax, Olmra og Rør m. fl. have voxet der
og dannet Tsrvlaget; dette er overføget eller overflyttet med
et Lagmand; hine Vandplanter kunde ikke trænge derigjennem;
maaskee blev det ogsaa for tørt for dem, men de kastede deres
Frø i Tørvlaget; Nørene derimod vare stærke nok til at
trænge igjennem og dannede derved det overliggende muddrede
Sandlag.. Men nu bleve ogsaa disse dækkede saa stærkt af
Sand, at heller ikke de kunde komme videre og maatte saa-
ledes med deres Levninger, Frpe, Straae, Blade, Rødder, gaae
til Hvile. I denue Tilstand forbleve nu hine fordums Plau-
ter, indtil Dæmniugsgraven aabnedes. Frøene, som hidtil
havde ligget afspærrede for Luften, havde derved beholdt deres
Spirekraft, og nu, da Luften aabnedes Adgang til dem, for-
sømte de ikke at sende deres smaae Spirer ud i Verden, for
igjen at danne en nh Vegetation og glæde sig selv og Verden
efter deres lange Slummer. Derfor fandt vi ogsaa kun Nor,
hvor Graven kun naaede Mudderlaget; hvor derimod Tørv-
laget naaedes, viste de andre Planter sig. Hvorlænge Frøet