Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

203 saaledes har bevaret sin Spireevne, kan jeg ikke afgjore, kun kan jeg bemærke, at Fladesøen engang har havt sit Udløb der, hvor Graven nu er, og at den fordums Vegetation sandshnlig- viis hidrører derfra, men at det idetmindste er 200 Aar siden, at dens Udløb blev, hvor det nu er, og at Frøet følgelig i lige saa lang Tid har ligget i Dvale. Man kunde maaskee tro, at Frøet muligen var tilført enten af Vand eller Vind, mett af Vand kunde det ikke skee og af Viuden igrunden lige- saa lidt; thi fordetførste ligger Fladesø, som er det nærmeste Sted, hvor de nævnte Planter voxe, et Par 1000 Alen fra Graven og dernæst ere de fleste af hine Frøarter ikke Flugtsced. Af de 254 anførte Plantearter see vi, at hver er anviist sin Plads; vi see, at den ene er nøjsommere end den anden, og at den nøisomme maa berede Veien for den mindre nøj- somme, som først indfinder sig, naar hiin ved sit Affald har meddeelt Sandet saameget Næring, som den behøver for at kunne voxe. Er denne tilstede, indfinder Planten sig ogsaa snart, og vi have seet, at selv Planter, som fordre en bedre Jordbund, finde hen til den Sandplet, som kan tilbyde dem Næring nok, og at endog Kornarterne og de dem ledsagende Planter kunne trives i Sand, naar det kun bliver givet den for disse Planter tilstrækkelige Næring. Saaledes opsøger da Planten, ligesom Dyret, sin Føde og vælger sit Opholdssted der, hvor den finder den. Klittens Dyreverden. Jeg har saa omstændeligt gjennemgaaet Klitvegetationen, som jeg ansaae det fornødent, og skjsndt denne udgjsr Klittens Stptte og Pryd, troer jeg dog ikke, at Dyrelivet bør ude- lukkes, idet dette ikke alene bidrager til at give et sanddru Billede af den hele Sitnation, men ogsaa er eller kan blive af sær Vigtighed for Vegetationen. Dog maa jeg indskrænke mig til at anføre de Dyr, jeg kjender, samt til enkelte af dem tilfoie en eller anden lille Bemærkning. Nogle have et stadigt, andre kun et forbigaaeude Ophold i Klitten.