Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
204 Af Pattedyr finde vi kun faa, nemlig: Ræven ((lams Vulpes), der graver sig Grave i Klitbakkerne og opholder sig især i Havklitten; men der er nn ikke mange, da den be- standigt bliver efterstræbt af Skytter, som hele Vinteren jage i Klitten. Huusmaaren (Auslela koma) opholder sig lige- ledes i Klitten, hvor den graver sig Gange ind i Bakkesideu. Skjpndt der er flere Maarer end Ræve, findes de dog ikke i stort Antal, da de helst søge Skjul i Huse. De fanges i Fælder, liig de store Rottefælder, en Kasse med en Klap for den ene Ende, der er indrettet til at falde ned, naar Dyret er gaaet i Fælden og har taget Lokkemaden. Ilderen (iUU8t6la kutoriU8) er det Rovdyr, som opholder sig i størst Mængde i Klitten, hvor den ligesom Maaren graver sig Grave og fanges ligesom den, idet man sætter den aabne Ende af Fælden ligefor og tæt til dens Indgang til Graven. Bruden (Nustela vnlAaris) er ogsaa en Klitboer. I størst Mængde findes endnu Haren (bepu8 moclius M>88) blandt de større Dyr, skjvndt der om Vinteren neppe hengaaer nogen Dag, uden at flere blive et Bytte for omkriugdriveude Skytter. Den opholder sig deels i Sletterne, deels paa Bakkerne, og vælger gjerne paa disse Siderne af Vindbrud, saaledes at den kan ligge i Lce for Vinden. Man maa derfor ikke gaae under Vinden, naar man vil skyde Harer paa saadanne Steder, da den saa strax bliver sin Efterstræber vaer, naar han kommer fra den modsatte Side as Viudbrudet; mm derimod gaa for Vinden, da man saa lister sig lige over den. Haren gjsr vel ikke megen Skade, men den kan dog undertiden gjore det ved at afgnave Klittaget, som allerede under dette er an- ført. Paa denne Maade har den flere Gange gjort Skade i unge Plantninger. Med Begjerlighed afceder den de unge Skud as Gyvel og Barken af Guldregn, ligesom den ogsaa overgnaver Marehalm. Men i størst Mængde af alle Patte- dyrene forekommer Hu ns musen (IVlu8 mu86UlUs), der sindes overalt, og hvoraf Klitteu, især efter Sueevintre, er saa gjeunem- plpiet, at Gangene i Mængde krydse hverandre paa Sandeues Overflade, naar Sneen smelter. Deri æder gjerae Klittagfrø.