Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
især i Sneevintre, er der dog endnu nok overalt; men det vil
vel sagtens gaae dem som Urhønsene, Næven og andet Vildt,
de blive esterhaanden udryddede. De æde ogsaa gjerne Klittag-
frø, og da de leve i Flokke, kunne ogsaa de blive stadelige
paa Klittagbesaaeninger. Aar fuglen (Urhønen, (betrao teirix)
skal tidligere have opholdt sig i Klitten i Mængde, men nu
ikke mere forekomme der. Ningdueu (den store Skovdue,
t^olumba palumbuss har jeg et Par Gauge seet, men kun
forbigaaeude.
Vi komme nu til den Orden, som indeholder de meest
egentlige Klitfugle, nemlig: Sump- eller Vade fug lette,
forsaavidt som de hyppigst forekomme i Klitteu og opholde
sig meest der. Hertil høre: Den sorte Vibe iVanolluZ
6l-i8tatU8>, som kommer meget tidlig, undertiden i de sidste
Dage af Jauuar. Den bygger i fugtige Sletter. Sande-
vrit (Præstekrave, (^karaclrius bintieula), af Aggerboerne kaldet
Toller eller Strandsker, kommer ogsaa meget tidlig, i
Marts eller Slutningen af Febr. Den bygger egentlig ingen
Rede, men gjpr et redeformigt Hul i det bare Sand eller
Gruus, hvori den lægger 4 8Eg. Brokfuglen pln-
vinli8> opholder sig i Mængde i Klitten, hvor den ogsaa
bygger i tørre Klitdale med Hedevegetation. Den opholder
sig undertiden hele Vinteren her; jeg har s. Ep. seet Brok-
fngle hele Januar og Februar. Straudskadeu iUsömatopns
O8tral68u8s, af Aggerboerue kaldet Suder, lægger sine Wg i
bart Saud eller Gruus. Ogsaa den synes undertiden at op-
holde sig her om Vinteren, saaledes har jeg seet den baade i
Slutningen af December og i første Halvdeel af Marts.
Storken ldieonia albaj bessger Klitsletterne som Gjcest forat
mætte sig og gjpre sig tilgode med den Mængde af Tudser,
Frper, Fiirbeen o. s. v., som den der foreftnder. Den al-
mindelige Heire færden einerea), som er saa almindelig
paa Verne, har jeg kun en eneste Gang seet gjøre et kort
Ophold her, og knn et Par Gange seet den trække over
Klitten. Regnspoven MimoniUs arcnata) besøger ligeledes
hyppigt Sletterne, hvor den gjør sig tilgode med Kræklingebær.