Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
især i Sneevintre, er der dog endnu nok overalt; men det vil vel sagtens gaae dem som Urhønsene, Næven og andet Vildt, de blive esterhaanden udryddede. De æde ogsaa gjerne Klittag- frø, og da de leve i Flokke, kunne ogsaa de blive stadelige paa Klittagbesaaeninger. Aar fuglen (Urhønen, (betrao teirix) skal tidligere have opholdt sig i Klitten i Mængde, men nu ikke mere forekomme der. Ningdueu (den store Skovdue, t^olumba palumbuss har jeg et Par Gauge seet, men kun forbigaaeude. Vi komme nu til den Orden, som indeholder de meest egentlige Klitfugle, nemlig: Sump- eller Vade fug lette, forsaavidt som de hyppigst forekomme i Klitteu og opholde sig meest der. Hertil høre: Den sorte Vibe iVanolluZ 6l-i8tatU8>, som kommer meget tidlig, undertiden i de sidste Dage af Jauuar. Den bygger i fugtige Sletter. Sande- vrit (Præstekrave, (^karaclrius bintieula), af Aggerboerne kaldet Toller eller Strandsker, kommer ogsaa meget tidlig, i Marts eller Slutningen af Febr. Den bygger egentlig ingen Rede, men gjpr et redeformigt Hul i det bare Sand eller Gruus, hvori den lægger 4 8Eg. Brokfuglen pln- vinli8> opholder sig i Mængde i Klitten, hvor den ogsaa bygger i tørre Klitdale med Hedevegetation. Den opholder sig undertiden hele Vinteren her; jeg har s. Ep. seet Brok- fngle hele Januar og Februar. Straudskadeu iUsömatopns O8tral68u8s, af Aggerboerue kaldet Suder, lægger sine Wg i bart Saud eller Gruus. Ogsaa den synes undertiden at op- holde sig her om Vinteren, saaledes har jeg seet den baade i Slutningen af December og i første Halvdeel af Marts. Storken ldieonia albaj bessger Klitsletterne som Gjcest forat mætte sig og gjpre sig tilgode med den Mængde af Tudser, Frper, Fiirbeen o. s. v., som den der foreftnder. Den al- mindelige Heire færden einerea), som er saa almindelig paa Verne, har jeg kun en eneste Gang seet gjøre et kort Ophold her, og knn et Par Gange seet den trække over Klitten. Regnspoven MimoniUs arcnata) besøger ligeledes hyppigt Sletterne, hvor den gjør sig tilgode med Kræklingebær.