Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
208
har saaledes seet Stærer her den 28de December. Af Svalerne
sees ved Klitbherne baade Bh svalen (Uiimnäo urbiea) og
Forstuesvalen (U. ruLtiea), men de opholde sig ikke i
Klitten, uden for at samle Insekter. Derimod bygger Dige-
svalen fU. riparias i den brat affkaarne Klit ved Havet,
hvor den gjpr dybe, vandrette Huller i Sandet over et Leer-
eller gammelt Grønsværlag. De almindelige Svaler komme
gjerne i Mai eller Slutningen af April. Sanglærken
l^Iaucta arveusiL) kommer meget tidlig, oftest i Februar, vel
endog i Slutningen af Januar. De bygge i Klitten, hvor
man om Eftersommeren træffer dem i smaae Flokke, forat
samle Klittagfrø, som de synes at ynde. Hvor man udsaaer
dette, indfinde de sig snart og knnne ret godt finde baade
Frv og Ax. Af Drosseler har jeg seet Solsorten (Uduz
Vernla), som er hyppig og vistnok undertiden opholder sig her
hele Vinteren; Viiudrosselen (P. iliaous); Sangdrosselen
i)'. MU8I6U8); Snarren <1. pilaris) har jeg engang seet den
24de Februar; Rin g dr o s se len toryvatus). Af mindre
Sangfugle forekomme ogsaa Rødhalsen f8ylvia rubeeulas,
Bladstjerten <8. pyssnieurUS?), denne dog sjeldnere, den
blaa Vipstjert Motaeilla alba), i Klitsognene kaldet Havre-
sædsfuglen, og selv den lille Gjerdesmutte eller Fugle-
konge <U6§ulu8 eriLtatus). Snee kokken (Sneefnglen, Lm-
bkrira uivali8> opholder sig her i Flokke om Vinteren. Den
ynder meget Klittagfrø, som den opssger, hvor det saaes, og
da den flokker sig stærkt, kan den paa Klittagbesaaeninger gjøre
megen Skade, selv om hele Ax ere stukne ned i Sandet, da
den trækker dem op og tømmer dem. Man seer hyppigt
Huller af Næbet, som den stikker ned i Sandet forat faae
Frøene, eller stprre Huller, som den skraber omkring Axene,
sorat kunne trække disse op. Spurven (PrinZilla äorneslieas
opholder sig egentlig ikke i Klitten, men kun i Byerne.
Bogfinken (kV eoelebss er ogsaa sjeldnere.
Af Hønsefugle finder man knn faa, og det er egentlig
kun Agerhønen fperclix einerea), som bygger og opholder
sig stadigt i Klitten. Uagtet der bliver skudt mange Agerhøns,