Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7^"""" ..
207
endnu truffet en tredie Art her, men veed dog ikke om den
opholder sig i Klitten, nemlig Perleuglen 18. lenAmalmis.
Af de saakalbte Sang- eller Spurvefugle kuune føl-
gende nævnes: Navnen f(lorvu8 (lorax). Det er ligesaa lidt
for dens Hyppighed, at den anføres her, som det er for
deus Sangs Skyld, at den henregnes til Sangfuglene; thi nu
troer jeg ikke, den træffes mere i Klitten. Men for nogle
Aar tilbage opholdt der sig et Par ved Bulbjerg, hvor de
i mange Aar byggede paa Toppen af Skareklit, hvor de til-
bragte et fredeligt og lykkeligt Samliv, trygge ved det sikkre
Sted, de havde vidst at vælge sig, sorgløse ved den Næring,
som fandtes omkring dem, og fornpiede og tilfredse ved deres
Børns Opdragelse. Krager (6. Lornix) findes her derimod i
Mængde om Vinteren, men naar Foraaret kommer, drage de
til Norge og Skovegnene forut ruge. De siges helst at flyve
med Vinden, ligesom Skovsneppen, og uaar de undertiden
vende om paa deres Neise til Norge, bebuder det Storm
fra N. V. Det skal ogsaa være skeet, at en heel Flok Krager
har nedladt sig paa et Skib i Sven, fordi de ikke have kunnet
kæmpe mod Stormen, som har overfaldet dem. De reise
ialmindelighed herfra i April og komme igjen i October og
November. De leve her meget af Muslinger, som de oste
flyve op i Luften med og da lade falde ued paa Jorden
forat slaaes itu. Det samme gjore de ogsaa med frosne
Sager, som de ville fortære. I Selskab med Kragen sees
undertiden enkelte af en Art sort Krage, men som jeg ikke
nærmere kjender. Skaden <6. kiere) har engang opholdt sig
i Agger, men nu sees den yderst sjelden her i Egnen. Den
skal tidligere have været her i Mængde, men er bleven sor-
trængt af Maaren, som stærkt er tiltaget. Gøgen lOuonlus
oanorus) er en stadig Gjæst, der gjerne indfinder sig i Mai,
men hvor den lægger LEg, er mig ubekjendt. Man seer den
ofte kukke paa en Klitbakke, ja endog paa den flade Jord,
hvorpaa jeg i Skovegne aldrig har seet den sidde. Stæren
<8lurnu8 vulAariss, som kommer hertil i Februar eller Marts,
bygger ikke i Klitten, men henter Føde derfra og sees om
Sommeren i store Flokke. Undertiden overvintre enkelte; jeg