Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' 206
og var saa høi, at Bandet ikke kuude gjennemtræuge deu.
Hunnen lægger 4 Mg, af hvilke der engang blev 3 Unger.
Man seer her med Beundring Dyrets Indsigt og Overlæg til
at vælge; thi skjpudt af Naturen henviist til at bygge i høie
Træer, opsøger Druen i Klitten, hvor ingen Træer sindes, et
Morads, som det sikkreste Sted, den kan vælge, idet baade
Vandet og den tætte Rørbusk tjener til at skjule og bevare dens
Angel. Jstedetfor Pinde til Neden, hjælper den sig med Sli,
fra en Lnftfngl forvandler deu sig her til en Sump-
eller Vandfugl, og indretter sig efter Forholdene. Jeg maa
dog bemærke, at jeg ikke selv har seet Reden eller Mggene.
Af andre Rovfngle haves Taarnfalken <Pa!eo iillnulleulU8),
Spurvehøgen fbuloo v. ^stur l»8U8> og en større Fugl,
som af Klitboerne taldes Hpusehøg, men som syutes mig,
ester deus Flugt, mere at ligne Musevaagen; men disse
ruge, saavidt mig bekjendt, ikke i Klitten. Derimod bygge to
Ugler Rede af Sli paa Siden as graae Klitbakker og opholde
sig i Klitten hele Aaret. Den ene er Minervas Ugle
<8lrix jXoeluas. Jeg var vel noget i Tvivl om det virkeligt
var denne, især da jeg ikke fandt deu beskreven i Krohers „Grund-
træk af Zoologien", og da jeg i Nilssons „Skandinavisk Fauna"
fandt, at den har hjemme i Sydeuropa, hvor den f. Ex. i Athen
skal opholde sig i saadan Mængde, at dens Forekomst er blevett til
et Ordsprog; mm efter Nilssons Beskrivelse af Uglerne kan
det ikke være nogen anden. Beskrivelsen passer godt, uud-
tagen, at efter Nilsson skal 2den Svingfjer være lig med 4de,
men den er meget kortere, og at den 3die stal være længst,
hvorimod jeg fandt den 4de længst. Halen er efter Nilsson
2" 6'", jeg fandt den 3". Vingudstrækuiugen fandt jeg at
være 20". Efter en Klitfogeds Udsagu lægger deune Ugle
7—11 hvide, rmldagtige ZEg; men heri feiler han dog vist,
stjoudt han forsikkrede det gjeutageude, medmindre flere muligen
skulde finde paa at slutte sig sammen om eu fælleds Rede,
ligesom Strudseu. Den auden er den kortørede Horn-
ugle (8lrix braekMo8), ogsaa kaldet Sumpugle. Jeg har