Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

217 Klitter, den ene saa lig den anden, at den Fremmede ikke kan skjelne dem fra hverandre, saa er Klitten dog ikke saa trist, som det maaskee maatte synes. Den Fremmede vil vist- nok synes det, især naar han skal gjennemvandre den en varm Sommerdag eller en kold Vinterdag; men for den, som har Forretninger i Klitten, for den, som stal pleie den, har den overordentlig meget interessant, for ham er den ikke nær saa pde, soni man forestiller sig, ja man kan i saa Fald ordentlig længes efter Klitten og sinde en stor Glæde ved at besøge den. Ogsaa den Fremmede vil føle sig henrykt ved at gjore delt et kort Besøg, thi nsgen er Klitten, som vi have seet, ikke. Man finder ikke alene mange forskjellige Væxter deri, men ogsaa Dyrene oplive dens melankolske Udseende. Naar mau s. Ex. r Solskin, og Luften tillige endeel er fyldt med morte, sorte Skher, gjpr en Vaudriug derud, tager Kæruldens suee- hvide, silkeglindsende Toppe sig særdeles smukt ud, naar den tæt udbreder sig over eu Flade ved Siden af det mørke Græs, og seer man en Terne eller M aage in od en saadan Sky, seer den ud som et sneehvidt Luftphænomen, der tager sig særdeles godt ud. I varme Sommerdage hører man en bestandig Summen af Insekter og seer Sommerfnglerle flyve omkring. Nu og da støder man maaskee en Hare eller en Flok Agerhøns op, eller seer disses Kyllinger med en utrolig Hurtighed bruge deres smaae Been. Saa kommer Viben skrigende over vore Hoveder, forat beskytte sine LEg eller Unger. Ogsaa Frøernes Qvækken opmuntrer Sindet eller gjør det maaskee endnu mere melankolsk. Og gaae vi ud i Havklitteu, da see vi Klitten her i de meest forskjellige Former, snart en hsi, nøgen, sneehvid Spids eller Kam, snart en dyb Kløft med det frodigste Klittag. Paa deu ene Side Klit i en halv eller heel Miils Strækning, paa den anden Side Hav saa langt Diet naaer. Langs Stranden flyver en eeulig Maage, i Havet seer man maaskee et Marsviin tumle sig og fjernt fra Land en Tremaster eller en stor Damper. Og stormer det, da see vi tillige det skummende Hav fnysende at vælte sig mod Bredden og hore dets buldrende Lyd, som var