Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
Klitter, den ene saa lig den anden, at den Fremmede ikke kan
skjelne dem fra hverandre, saa er Klitten dog ikke saa trist,
som det maaskee maatte synes. Den Fremmede vil vist-
nok synes det, især naar han skal gjennemvandre den en varm
Sommerdag eller en kold Vinterdag; men for den, som har
Forretninger i Klitten, for den, som stal pleie den, har den
overordentlig meget interessant, for ham er den ikke nær saa
pde, soni man forestiller sig, ja man kan i saa Fald ordentlig
længes efter Klitten og sinde en stor Glæde ved at besøge
den. Ogsaa den Fremmede vil føle sig henrykt ved at gjore
delt et kort Besøg, thi nsgen er Klitten, som vi have seet, ikke.
Man finder ikke alene mange forskjellige Væxter deri, men
ogsaa Dyrene oplive dens melankolske Udseende. Naar mau
s. Ex. r Solskin, og Luften tillige endeel er fyldt med morte,
sorte Skher, gjpr en Vaudriug derud, tager Kæruldens suee-
hvide, silkeglindsende Toppe sig særdeles smukt ud, naar den
tæt udbreder sig over eu Flade ved Siden af det mørke
Græs, og seer man en Terne eller M aage in od en saadan
Sky, seer den ud som et sneehvidt Luftphænomen, der tager
sig særdeles godt ud. I varme Sommerdage hører man en
bestandig Summen af Insekter og seer Sommerfnglerle flyve
omkring. Nu og da støder man maaskee en Hare eller en
Flok Agerhøns op, eller seer disses Kyllinger med en utrolig
Hurtighed bruge deres smaae Been. Saa kommer Viben
skrigende over vore Hoveder, forat beskytte sine LEg eller
Unger. Ogsaa Frøernes Qvækken opmuntrer Sindet eller
gjør det maaskee endnu mere melankolsk. Og gaae vi ud i
Havklitteu, da see vi Klitten her i de meest forskjellige Former,
snart en hsi, nøgen, sneehvid Spids eller Kam, snart en dyb
Kløft med det frodigste Klittag. Paa deu ene Side Klit i en
halv eller heel Miils Strækning, paa den anden Side Hav
saa langt Diet naaer. Langs Stranden flyver en eeulig
Maage, i Havet seer man maaskee et Marsviin tumle sig og
fjernt fra Land en Tremaster eller en stor Damper. Og
stormer det, da see vi tillige det skummende Hav fnysende at
vælte sig mod Bredden og hore dets buldrende Lyd, som var