Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

218 det en underjordisk Torden. En saadan Situation har ikke alene noget Ophøjet, skjøndt, jeg nægter det ikke, tillige noget Melankolsk, idetmindste for mig, men den er tillige romantisk, og et Par Elskende vilde her nyde Livet i eensom No og troe sig evigt lykkelige; men af Kjærlighed og Kildevand lever- man dog ikke længe, selv i Klitten, og man vilde maaflee, ved at dvæle forlænge, føle Klitten ligesaa raa og styg, som man engang fandt den romantisk og yndig. Men hvorledes man end finder den, maa den altid have Interesse for den Fremmede, fordi Forholdene der ere saa fremmede og ukjendte. Det næste Afsnit, som vi nu ville gaae over til, bliver vanskeligt at behandle tilfredsstillende, da vi deels ingen For- arbejder have af stort Omfang, deels ingen Kilder at øse af, og jeg frygter for, at min Afhandling i denne Henseende kun vil blive af ringe Værd, hvorfor jeg maa bede om Over- bærelse; det er nemlig: Klittens Historie. Nel kan det ikke være min Hensigt at behandle denne udtømmende, men selv en Oversigt er allerede vanskelig og igrunden umulig, fordi vi mangle Optegnelser fra tidligere Tider. Man taler temmelig almindeligt om en Sandflugts- periode, om en Tid, da Sandflugten flnlde have raset ual- mindelig stærkt, saa stærkt, at vi nu ikke kjeude en saadan, en Tid, hvor Klitten saaatsige flnlde være dannet. Men en saadan Sandflugtsrevolution synes Intet at berettige os til at antage, og den har vistnok heller ikke fnndet Sted. At Sandflugten i forrige Aarhundrede har været stærkere end nn, vil jeg gjerne indrømme, men det ligger i, at man ikke bekymrede sig om at dæmpe den, men lod den raade sig selv, hvorved Klittaget tildeels blev ødelagt, saa at Klitten blev mindre bevoxet. At Vinden da angreb Klitten stærkere og førte den videre frem, er naturligt, men det samme vilde være Tilfældet endnu, hvis man ikke søgte deels at dæmpe Sand-