Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

6 139,13 par. Lin., er derimod 1 østerrigft 11655 holl. As, medens 1 preussisk knn holder 9734 holl. As. Baum- gartners Maal og Vægt ere nemlig osterrigske, medens Pfeils ere preussiske. De førstnævnte Reduktionstal ovenfor ere efter Ursin. Da Pfeils Angivelse er nyere end Baumgartners, har jeg troet at burde foretrække den. Det er, som bemærket, ved Luftens bølgende Bevægelse og den flraa Retning, hvorunder den træffer Jordfladen, at Vinden er istand til at gribe Sandkornene, selv paa et Plan, og føre dem med sig i Veiret, hvor de dog ikke stadigt gaae frem efter samme Retning, men snart dale, snart stige efter Luftbplg- ningen. Møder Vinden en Hindring, selv kun en Klittagbusk eller anden liden Fremstaaenhed, preller den af og viger til begge Sider. Herved sammentrykkes Luften lidt paa det Sted, hvor Hindringen er, og dens Afvigelse til Siden skeer derfor med større Hastighed end hvor den bevæger sig frit. Endnu stærkere bliver Hastigheden, naar Vinden moder en høiere Gjenstand, som den kun kan undgaae til den ene Side, f. Ex. et Plankeværk, en Hæk, et Huus o. s. v., og ikke komme forbi uden at presses om Enden af den. Men størst bliver dog Hastigheden og stærkest Virkningen, naar Binden skal presses igjennem en Aabning imellem to Gjenstande, s. Ex. to Klittagbuske, som staae nær hinanden, en Aabning i en Nør- eller Klittagrække, en Kløft mellem to Bakker o. s. v. Hastig- heden saavelsom Virkningen bliver da saameget større, som Gjenstanden, hvori Aabningen er, er høiere, da saa en større Masse Lnft maa presses gjennem denne. Staaer der en længere, lodret opstaaende Gjenstand iveien for Vinden, saa at denne gaaer i en Retning, der staaer lodret paa hin, f. Ex. en Rørrad, et Plankeværk o. s. v., saa sammenpresses Lnften derved mod Gjenstanden, og da den ikke kan vige til Siderne, stiger den over og staaer med Hastighed ned paa den modsatte Side, hvor Lnften naturligviis er mindre tæt end i Vindsiden.