Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
7 Er Gjenstanden høiere og har den tillige en vis Udstræk- ning efter en Linie perpendikulær paa Vindens Retning, saa presses Vinden saaledes mod den høie lodrette Væg, at der nærmest denne bliver et vindstille Rum, opad hvilket Vinden stiger indtil det Nverste af Gjenstanden. Luften kan nemlig ikke vige til Siderne, ligesaalidt gaae imod Vinden, og da denne bestandigt presser Luft ind imod Væggen etter rettere mod den vindstille Luftspile, som selv hindrer den i at komme videre, saa glider den langs opad denne, indtil den ovenfor Gjenstanden gaaer i en Bue ind over denne, bevirket ved det opstigende og horizontale Tryk, saa at man først flere Skridt fra Kanten mærker Vinden, der her slaaer ued og fortsætter sin oprindelige Retning, medens man paa Kanten og lidt indenfor den staaer i Læ. Dette mærker man særdeles godt paa Kanten af en Bakke, som er brat og lodret afskaaren, naar denne Flade vender imod Vinden. Ved Havet er det højst interessant, i en stærk Blæst fra V. og ved et oprørt Hav, at sidde ved p>oden as en saadan Bakke; thi uagtet det blæser en Storm og man seer det brusende Hav foran sig, mærker man dog ikke en Vind, men hører derimod en umaadelig Buldren eller Dundren, lig en underjordisk Torden, af de uophørligt som svære Vandfald oversthrtende Bølger, hvis samlede Lyd, uden Forstyrrelse as Vindens ^usen, som et Aele naaer vort Are i det vindstille Rum. Vi behøve iøvrigt ikke at gjøre en Reise til Havet, for at iagttage det ncevute Vindphænomen, vi kuune spore det ved ethvert HvUs, naar Vinden frit kan virke derpaa. Saaledes har jeg ofte iagttaget, at der ved den pstre Gavl af mit Hnus ved L). Vind findes et stille Rum i en Afstand fra Huset af indtil 1 Al., medens det herfra og udefter blæser en rafl V. Vind, saa at enhver Urt, i en Afstand af indtil 10 L 12 Al. fra Gavlen, ligger plat henad Jorden for denne Vind. At Vinden her preller af og ikke alene gaaer opefter, men forneden ogsaa udefter, hidrører muligt fra et Dige, som ligger omtrent 12 Al. fra Huset. Idet at nemlig østenvinden farer hen over Diget og sammenpresser Luften mod Huset, bliver Rummet fra