Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
8 dette og til Diget forneden mindre tæt end ovenover, og den overstrømmende Luftmasse søger derfor ved en Tilbageprelling at udjævne Forskjellen. Luften eller Vinden er den Potens, hvoraf Klittens Dan- nelse er afhængig, thi Klitten er en Luftformation. Der kan dannes Klitter med alle Vinde, naar knn Materialet er tilstede, men hos os, paa Jyllands Vestkyst, er det de vestlige Vinde, som baade tilføre Sandet og hvoraf dets Leiringsforhold betinges, og isærdeleshed er det N.B. Vinden, som gjør Ud- flaget. Derfor kaldes denne Vind ogsaa i Klitsproget den herskende, og naar der er Tale om Vinden, menes ialminde- lighed denne. Dstlige Vinde, saavelsom N. og S. Vindene kunne naturligviis ikke tilføre Sand; de østlige ere tilmed ofte ledsagede- af Suee eller Regn, eller de mdtrcede i Frost, da Sandet, paa Grund af dets Sammenfrysning, kuu kan bevæges efterhaanden som Overfladen tørres og gjsres bevægelig; N. og S. Vindene ere sjeldne, og de vestlige blive saaledes ikke alene de overvejende i Antal, men ogsaa i Virkning. Men af disse ere V. og S.V. Vindene ligeledes ofte fugtige eller endog led- sagede af Regn, medens N.V. Vinden eller dog det Strøg, som ligger imellem V. og N., ialmindelighed er tør og derhos oftere af større Hastighed end de pvrige Vinde. Denne bliver derfor den, hvoraf man overalt i Klitten, saavel ved dens Dannelse som Omdannelse, seer Spor, og den tilkommer derfor ogsaa med Rette sit Navn. Ifølge mine 5aarige Erfaringer over Sandflugten paa Landtungen, fra Agger til Agger Kanal, i Aarene 1841—45, har det kun været Sandflugt fra S. og N. 3 Gange, fra S.V. 4 G., fra V. 6 G., fra 15 G., men fra N.V. 34 Gauge. At det saa sjeldent har været Sandflugt fra S.V. og V. hidrører deels fra fugtig Luft og Regn, som ofte ledsage disse Vinde, hvad der allerede er be- mærket, deels fra, at de ved stærkere Blæst oste bringe Havet til at stige over Landtungen og derved hindre Sandets Flugt. Muligen kunde V. Vinden nok noget oftere have givet Sand- flugt, naar der havde været Sand tilstede, men det var ikke altid Tilfældet; derfor er det nok muligt, at Forholdet