Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
dette og til Diget forneden mindre tæt end ovenover, og den
overstrømmende Luftmasse søger derfor ved en Tilbageprelling
at udjævne Forskjellen.
Luften eller Vinden er den Potens, hvoraf Klittens Dan-
nelse er afhængig, thi Klitten er en Luftformation. Der
kan dannes Klitter med alle Vinde, naar knn Materialet er
tilstede, men hos os, paa Jyllands Vestkyst, er det de vestlige
Vinde, som baade tilføre Sandet og hvoraf dets Leiringsforhold
betinges, og isærdeleshed er det N.B. Vinden, som gjør Ud-
flaget. Derfor kaldes denne Vind ogsaa i Klitsproget den
herskende, og naar der er Tale om Vinden, menes ialminde-
lighed denne. Dstlige Vinde, saavelsom N. og S. Vindene
kunne naturligviis ikke tilføre Sand; de østlige ere tilmed ofte
ledsagede- af Suee eller Regn, eller de mdtrcede i Frost, da
Sandet, paa Grund af dets Sammenfrysning, kuu kan bevæges
efterhaanden som Overfladen tørres og gjsres bevægelig; N. og
S. Vindene ere sjeldne, og de vestlige blive saaledes ikke alene
de overvejende i Antal, men ogsaa i Virkning. Men af disse
ere V. og S.V. Vindene ligeledes ofte fugtige eller endog led-
sagede af Regn, medens N.V. Vinden eller dog det Strøg,
som ligger imellem V. og N., ialmindelighed er tør og derhos
oftere af større Hastighed end de pvrige Vinde. Denne bliver
derfor den, hvoraf man overalt i Klitten, saavel ved dens
Dannelse som Omdannelse, seer Spor, og den tilkommer derfor
ogsaa med Rette sit Navn. Ifølge mine 5aarige Erfaringer
over Sandflugten paa Landtungen, fra Agger til Agger Kanal,
i Aarene 1841—45, har det kun været Sandflugt fra S. og
N. 3 Gange, fra S.V. 4 G., fra V. 6 G., fra 15 G.,
men fra N.V. 34 Gauge. At det saa sjeldent har været
Sandflugt fra S.V. og V. hidrører deels fra fugtig Luft og
Regn, som ofte ledsage disse Vinde, hvad der allerede er be-
mærket, deels fra, at de ved stærkere Blæst oste bringe Havet
til at stige over Landtungen og derved hindre Sandets Flugt.
Muligen kunde V. Vinden nok noget oftere have givet Sand-
flugt, naar der havde været Sand tilstede, men det var
ikke altid Tilfældet; derfor er det nok muligt, at Forholdet