Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

9 vilde stille sig lidt anderledes i den frie Klit, men dog vil og- saa her N.V. blive den overvejende. Dette er den overhovedet overalt, hvor Klitter dannes ved Vesterhavets Vestkyst, og det saameget mere som den gjerne følger efter S.V. og V., og da disse skylle Sand op, tilbydes der den efterfølgende torre N.V. -et rigt Materiale. Vindens Skadelighed. Da N.V. Vinden er den herskende og den, som danner Klitten, er det aabenbart, at enhver anden Vind kun tilintetgjør eller dog skader Klitdaunelsen ved at virke i en anden Retning, tildeels diametralt modsat, end den, hvorved Dannelsen foregaaer, og isærdeleshed er det de østlige Vinde, nemlig D. og N.O., som baade ved deres Styrke og Hyppighed nedbryde hvad hun har opført. Men uagtet dette er det dog N.V. Vinden selv, som er den flade- ligste for Klitten, thi ikke alene nedbryder den ofte sit eget Arbeide, men den virker tillige hemmende og skadeligt paa Vegetationen, især paa Trævegetationen. Naar den er stærk og tør og derved ogsaa meest stadelig, kaldes den Skat. Man tilskriver ialmindelighed de saakaldteHavguser eller Havtaager, af Bonden ogsaa kaldet Ravs, denne skadelige Virkning, men jeg veed dog ikke om med Rette. Havtaage er en tæt Taage, som hviler paa Havets Over- flade og dannes i Reglen med vestlige Vinde; den trækker og- saa ofte ind over Landet. Saaledes er den almindelige For- klaring. Saavidt jeg har iagttaget, dannes Havtaagen hyppigst ved N.V. Vind, og jeg troer, at kun disse bnrde tillægges den ovenstaaende Benævnelse. Jeg har dog ogsaa seet Taager hvile over Havet med S.V. Vind, og endog saa tæt, at Solen deri frembragte tre meget tydelige Taagebner, lig Regnbuer, men med den Forskjel, at der næsten intet Farvespil viste sig. De vare hvide, omtrent som en hvid Sky, kun den øverste eller Hovedbuen var i Overkanten svag rpdlig-guul, medens begge de nederste eller Bibuerne havde samme Farve, men endrm svagere, i deres Underkanter, og vare iovrigt ogsaa svagere eller blegere. Alle tre Buer vare fuldstændige og viste sig med den nedre mod Taagen, hvorimod de ovre § viste sig mod den klare