Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
Det er dog ikke alene Sandflugt, men ogsaa Tver-
svommelser og Bortsthllinger, hvorved dog atter Sandflugten
forøgedes, som have bidraget til Sognets ødelæggelse, og
man fortæller endog, at Fjendehaand stal have medvirket her-
til. Saaledes siges, at Svenskerne i Aaret 1657 hærjede og
plyndrede, skjcendte og brændte overalt, og at der til samme
Tid var en Kanal sønden for Skandsebakken, omtr. lOOO Al.
S. for Agger. Ved Nabe, S. for Kanalen, havde Svenskerne
lerret sig, og N. for samme støde Danskerne, forat forsvare
sig og hindre Fjendens Overgang. Men Havet havde lagt
en Revle omkring Kanalens Havmunding, og paa denne red
en svensk Oberst paa en hvid Hest over, og hele den svenske
Trop fulgte ham. Da retirerede Danskerne paa Een nær,
som blev staaende og ladede sit Gevær med en Sølvknap, som
har bar i sin Skjortekrave, thi andet havde han ikke, og med
denne flød han den svenske Oberst, som blev ført til Veile-
gaard og derfra til Thisted; men døde undervejs ved en Bro,
som efter ham blev kaldet Kongebroen. Den svenske Hær
deelte sig i to Tropper, den ene red østen om Klitten, den
anden fulgte Havet, men omkom, idet en svær Sø tog hele
Rytterskaren med sig i Havet, da den skulde forbi en frem-
springende Bakke, som Havet bestandigt beskhllede, vildledede
af en Dansk, som de havde lovet en god Belønning forat
hjælpe dem igjennem. Da Obersten kom til Thisted, blev det
paabudt Svenskerne at forholde sig rolige, og nn fik Landet
Fred. Det er de samme Svenskere, som skal have borthugget
eller opbrcendt den sidste Rest af Aalum Skov eller den Skov-
strækning, som endnu undertiden tydeligt sees at have staaet
langs Agger Sogn, og som tidligere er omtalt.
Man seer da heraf, at der ogsaa engang har været
Skov, hvilket desuden fremgaaer af et gammelt Dokument fra
1530, hvori Kong Frederik den Første ved Forleningen af
Vestervig Kloster forbinder Provst Svend Mogensen til ikke at
forhugge Skoven til Upligt.
Af de mange Oversvømmelser, som have bidraget saa-
meget til Sandtungens Omdannelse og Sandflugtens For-