Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
228 Det er dog ikke alene Sandflugt, men ogsaa Tver- svommelser og Bortsthllinger, hvorved dog atter Sandflugten forøgedes, som have bidraget til Sognets ødelæggelse, og man fortæller endog, at Fjendehaand stal have medvirket her- til. Saaledes siges, at Svenskerne i Aaret 1657 hærjede og plyndrede, skjcendte og brændte overalt, og at der til samme Tid var en Kanal sønden for Skandsebakken, omtr. lOOO Al. S. for Agger. Ved Nabe, S. for Kanalen, havde Svenskerne lerret sig, og N. for samme støde Danskerne, forat forsvare sig og hindre Fjendens Overgang. Men Havet havde lagt en Revle omkring Kanalens Havmunding, og paa denne red en svensk Oberst paa en hvid Hest over, og hele den svenske Trop fulgte ham. Da retirerede Danskerne paa Een nær, som blev staaende og ladede sit Gevær med en Sølvknap, som har bar i sin Skjortekrave, thi andet havde han ikke, og med denne flød han den svenske Oberst, som blev ført til Veile- gaard og derfra til Thisted; men døde undervejs ved en Bro, som efter ham blev kaldet Kongebroen. Den svenske Hær deelte sig i to Tropper, den ene red østen om Klitten, den anden fulgte Havet, men omkom, idet en svær Sø tog hele Rytterskaren med sig i Havet, da den skulde forbi en frem- springende Bakke, som Havet bestandigt beskhllede, vildledede af en Dansk, som de havde lovet en god Belønning forat hjælpe dem igjennem. Da Obersten kom til Thisted, blev det paabudt Svenskerne at forholde sig rolige, og nn fik Landet Fred. Det er de samme Svenskere, som skal have borthugget eller opbrcendt den sidste Rest af Aalum Skov eller den Skov- strækning, som endnu undertiden tydeligt sees at have staaet langs Agger Sogn, og som tidligere er omtalt. Man seer da heraf, at der ogsaa engang har været Skov, hvilket desuden fremgaaer af et gammelt Dokument fra 1530, hvori Kong Frederik den Første ved Forleningen af Vestervig Kloster forbinder Provst Svend Mogensen til ikke at forhugge Skoven til Upligt. Af de mange Oversvømmelser, som have bidraget saa- meget til Sandtungens Omdannelse og Sandflugtens For-