Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
øgelse, fandt den ældste Sted i det 11te Aarhundrede, men hvad
Virkning den havde paa Landtungen (herved forstaaes ikke hele
Sognet, men kun den Deel, som ligger S. for O. Agger), er
aldeles ubekjendt; Sagnet fortæller kun, at der paa den Tid
var en Kanal, som forbandt Liimfjorden med Vesterhavet.
Dog skal denne Kanal ikke have gaaet gjennem den Deel af
Landtungen, som her beskrives, men gjennem dens Fortsættelse
mod S., der hører under Harbovre Sogn. Det skal nemlig
have været ved Ferring So, der nu ligger ganske tæt ved
Havet, at Gjennembruddet er fleet og derfra fortsat gjennem
det Aalhb til Liimfjorden, som nn forbinder denne med Søen.
Det er denne Landtnuge, som tidligere kaldtes Haralds Eid,
og det var sandshnligviis gjennem denne Kanal, at Kong
Harald Haardraade fra Norge 'gik med sin Flaade, da den
var indespærret i Liimfjorden af Svend Estridsens. Sapo
beretter ogsaa om en Kanal paa den Tid, og Peder Syv
siger, at Knud den Helliges Flaade laae i den vestlige Side af
Liimfjorden. Muligen har der paa den Tid været en Havn,
hvor Skibe fra Havet kunde tye ind, og den vilde da rimeligst
have været ved Harboøre, som man ogsaa mener sknlde have
sit Navn af det engelske Uurdor eller Uarbour (en Havn).
Senere skal man have lukket Kanalen, hvad enten det saa var
af Frygt for Fjender eller for Havet, og Lukningen stal være
bevirket ved nedsænkede Skibe.
Efter en Beretning fra det 17de Aarhundrede skal Fiske-
riet til Vestervig Kloster have indbragt 2000 Rdlr. aarligt,
men er nu, 1769, siger „Danske Atlas" af Pontoppidau,
derimod intet at ligne, og Fangsten har i mange Aar kun
været maadelig. Dette tilskrives Havets Overskhlling over
Landtungen, hvorved Lumfjordens Vand bliver salt og dræber
Fiskene. Det samme have vi seet berettet af Arent Berntsen;
imidlertid er det Gjennembrud, som han omtaler, dog ikke
det samme som Pontoppidan beretter, men formodentlig et fra
1624, som omtrent har været ligefor Harboore, men som,
uagtet det var temmelig betydeligt, dog snart lukkede sig, uden
at Regjeringen behøvede at gjpre noget dertil, hvilket iøvrigt