Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

229 øgelse, fandt den ældste Sted i det 11te Aarhundrede, men hvad Virkning den havde paa Landtungen (herved forstaaes ikke hele Sognet, men kun den Deel, som ligger S. for O. Agger), er aldeles ubekjendt; Sagnet fortæller kun, at der paa den Tid var en Kanal, som forbandt Liimfjorden med Vesterhavet. Dog skal denne Kanal ikke have gaaet gjennem den Deel af Landtungen, som her beskrives, men gjennem dens Fortsættelse mod S., der hører under Harbovre Sogn. Det skal nemlig have været ved Ferring So, der nu ligger ganske tæt ved Havet, at Gjennembruddet er fleet og derfra fortsat gjennem det Aalhb til Liimfjorden, som nn forbinder denne med Søen. Det er denne Landtnuge, som tidligere kaldtes Haralds Eid, og det var sandshnligviis gjennem denne Kanal, at Kong Harald Haardraade fra Norge 'gik med sin Flaade, da den var indespærret i Liimfjorden af Svend Estridsens. Sapo beretter ogsaa om en Kanal paa den Tid, og Peder Syv siger, at Knud den Helliges Flaade laae i den vestlige Side af Liimfjorden. Muligen har der paa den Tid været en Havn, hvor Skibe fra Havet kunde tye ind, og den vilde da rimeligst have været ved Harboøre, som man ogsaa mener sknlde have sit Navn af det engelske Uurdor eller Uarbour (en Havn). Senere skal man have lukket Kanalen, hvad enten det saa var af Frygt for Fjender eller for Havet, og Lukningen stal være bevirket ved nedsænkede Skibe. Efter en Beretning fra det 17de Aarhundrede skal Fiske- riet til Vestervig Kloster have indbragt 2000 Rdlr. aarligt, men er nu, 1769, siger „Danske Atlas" af Pontoppidau, derimod intet at ligne, og Fangsten har i mange Aar kun været maadelig. Dette tilskrives Havets Overskhlling over Landtungen, hvorved Lumfjordens Vand bliver salt og dræber Fiskene. Det samme have vi seet berettet af Arent Berntsen; imidlertid er det Gjennembrud, som han omtaler, dog ikke det samme som Pontoppidan beretter, men formodentlig et fra 1624, som omtrent har været ligefor Harboore, men som, uagtet det var temmelig betydeligt, dog snart lukkede sig, uden at Regjeringen behøvede at gjpre noget dertil, hvilket iøvrigt