Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
232 Seildybet ogsaa her hyppigt forandres. Dens Brede varierer meget; i 1841 var den 800 Alen, i 1849 1375 Al., i For- aaret 1856 637 Al. og i Foraaret 1859 -- 1369 Alen. Dybden varierer ogsaa endeel, men holder sig almindeligst mellem 5 og 7 a 8( Strømmen kan være meget stærk, i Storm endog have en Hastighed af 10', efter Lodsernes Sigende, men det er sikkert for meget. Derimod taber den sig snart i Havet, saaat den allerede z Fjerdingvej udenfor Rev- lerne ikke mere spores, og selv i Fjordbredningen taber den sig ved Kobberrød. Skjøndt Kanalen nu har holdt sig i over 30 Aar, er det dog sandsynligt, at den om kortere eller længere Tid atter lukkes. Paa samme Tid som denne saakaldte Store Kanal daunedes, opstod der et Par mindre, meu de vare uden Betydning og lukkedes snart igjen. Efterat man i 14 Aar havde været fri for Stormfloder, ind- traf der atter en i Januar 1839. Hvad den forrige havde ftaanet as den lille Klitrække, blev nu aldeles raseret, og Land- tungen selv blev betydelig affladet paa en Strækning af omtr. 1 Miil, saaat der knn blev nogle gjennembrudte Stumper af Klitrækken tilbage nærmest Agger og Rpn, medens den mellem- liggende Strækning udgjorde en aldeles nøgen Gruusflade, bedækket af et Lag smaae Rullestene (Strandstene), som sra Havet vare styrtede over den og havde udbredt sig fra Hav- stokken ned mod Fjorden. Der var ikke en Plante, ikke et Græsstraa paa denne nøgne Flade, som var saa lav, at den ved ethvert ubetydeligt Hpivande overskhlledes, hvorved der daunedes en Mængde Qvægsandshuller, som gjorde den Usikker at befare. Denne Stormflod dannede tillige den saakaldte Lille Kanal, omtrent Mal N. for den store, med en Brede af 300 Alen og en Dybde as 6( Den hindrede meget Færdselen til den store Kanal, saavelsom de Arbeider, der ved Dæmningers Opførelse paa Ven mellem begge Kanaler bleve foretagne. Forat forebygge dette og da det tilmed maatte antages, at den skadede den store Kanal, besluttedes det at gjøre et Forsøg med at lukke den ved en Art Bolværk af 2