Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

233 Rækker Pæle, beklædte med Bræder og Mellemrummet ud- fyldt med Sand. Skjsudt denne Maade at afdæmme paa i Strymme ingenlunde er at aubesale, valgtes den dog som den mindst kostbare og var ogsaa lykkedes, naar ikke en orkanagtig Storm fra S. V., som Ingen kunde hufle Mage til, var indtruffet, førend Arbeidet blev færdigt; men da dette skete, kunde Dæmningen umuligen modstaae den rasende Strøm og blev i faa Timer aldeles tilintetgjort. Denne Afdæmnings- maade, som nok kan anvendes, hvor Strømmen ikke er for stærk, vil derfor i Reglen ikke være anvendelig ved Vesterhavet, hvor matt risikerer at blive overrumplet af dette; thi ikke alene kan Strpmmm her i Storm fra S. V. have en Hastig- hed af 3^ Fod, men den kan blive betydeligt stærkere i en Kanal, som ovenfor sees. Imidlertid lukkede Kanalen sig efter nogle Aar, men forinden gik den aarligt saameget mod S., at den var vandret hele sin Brede eller 300 Alen, saaat den nordre Bred endte der, hvor den søndre oprindeligt var. Terme Teridents til at gaae mod S., er allerede tidligere for- klaret. Ved Kanalers Dannelse afrundes altid Mundingerne til begge Sider, og da Den var smal, gik Afrundingen fra begge Kanaler, der især var betydelig fra den større, sammen, hvorved Den blev afstaaren mere mod V. end Landet N. for, hvilket derfor siød sig længere ud end hun. Deels som Følge heraf, deels som Følge af, at Strømmen fra Kanalen mødte Modstand af Bølgerne fra Havet, hvorved der opstod en Stilstand as Vandet paa dette Sted, som tillod det opstem- mede Sand at bundfælde sig, dannedes der fra Nordsiden en Revle i Kanalmundingen, som esterhaandeu strakte sig længere mod S., indtil den endelig rcekkede heelt frem foran L>ens Nordende og hindrede Strømløbet over hele Kanalen, und- tagen i Sydsiden, indtil den ganske lukkedes. Heraf forklares dens betydelige Fremrykke« mod S. Jhvrigt begynder en saadan Kanals Lukning egentlig fra N., idet der i Fjorden danner sig en Revle eller Grund, hvad der ogsaa er Tilfældet ved den store Kanal, den saakaldte Fjordgrund, hvilken Grund esterhaandeu forstørres og lægger sig endog op til Vaudets