Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

246 Sandflugt. Klitten bliver søgt dæmpet med Klittag, hvoraf der aarligt bliver plantet omtr. 25 Læs og plantes som Busk- plantning. Paa Ben findes en Holm af Almindelig Christtorn fllex ^csvikoluiln), som vel ikke staaer i den egentlige Klit, men dog paa en tør Sandbanke, frit udsat for Sol og Bind. Træerne ere 4 Alen høie, havde Blomster og modne Bær Forresten har jeg ikke fundet Klitplanter, som ikke ogsaa forekomme i den jhdske Klit. Anholt har i Forhold til sin Stprrelse langt mere Klit eud Læsp, og mau kunde næsten sige, at den bestaaer af bar Klit, thi med Undtagelse af 300 Tdr. Ld. bedre Jord, som udgjør den vestre Ende af Den, er Resten ikke andet end Klitterrain. Underlaget bestaaer af en 8—30' høi Gruus- slette, høiest mod V., bedækket med lavere og høiere spredte Klitter. Langs med Strandkanten ere de paa Nordsiden lavere og tyndt bevoxede med Klittag og ubetydeligt Mare- halm hist og her, med mange Aabninger og Vindbrud. Jndeufor disse smaae Klitter er Aeu paa den østre Ende til ud mod Kattegattet paa Sydsiden dækket med meget store, 40—60' hpie, aldeles nøgne Klitrækker as temmelig grovkornet Sand, med mellemliggende Dale eller Drag af den ligesaa nogne Gruusslette. Den yderste paa Nordsiden af disse Rækker ligger med Dstspidsen omtrent 1000 Alen ret V. for Fyr- inspektørens Bolig og omtr. 200 Alen fra Havet. Havstokkens Brede er 30—50 Alen, og Havbunden, som gaaer jevnt skraa udefter, bestaaer af Sand. At see disse, ovenfor omtalte, nøgne Klitrækker, hvad enten mau saa seer dem fra den ene Side eller fra den anden paa Søen, eller man besinder sig paa selve Den, er noget as det vildeste og meest yde, man overhovedet kan tænke sig en Sandflugtsstrcekning at frembyde; men hvor- ledes de ere dannede paa denne smalle Landstrimmel, shttes at være uklart. Saavidt mig bekjendt, antages de almindeligst at være vaudreude Klitter, som paa den ene Side styrte sig i Havet mod S., medens der paa den anden.