Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

247 mod N., reiser sig nye af det fra Havet opkastede Sand, og ved første Viekast seer det virkeligt ogsaa saaledes ud, især naar man seer paa Sydsiden Klitten at staae med det ene Been eller med den halve Krop i Havet, medens den anden Halvdeel endnu staaer paa Land, hvad enten det saa er Havet, der har undergravet Klitten og saaledes nyder den til at styrte sig deri, eller det er Vinden, som vælter den deri. Men Andre ville dog paastaae, at Klitten ikke vandrer, og at man i Mands Minde ikke kan kjende, at den er rykket det aller- mindste frem. Fra Havet komme disse Klitter imidlertid ikke; thi om det endog under andre Forhold kunde opkaste den tilstrækkelige Masse Sand, saa vil det dog ikke kunne flee her, fordi Havstokken er for smal og tildeels lav, saa at en stærk paalands Vind, som skulde bortfpre Sandet, vilde drive Bplgen op mod den hsie Gruusslettes Fod og derved bort- flhlle det; tilmed er denne Slette saa hyt, at Vinden ikke engang kunde syre Sandet over den. Spsrgsmaalet om de nuværende Klitters Vandring maa jeg derfor lade staae, men Spsrgsmaalet om nye Klitters Dannelse kan man bestemt besvare benegtende; der er heller ikke engang et Grcesstraae, .som kunde opfange det tilfhrte Sand. Rimeligst er det at antage, at Den engang har været jevnt dækket af Sand, og at det er dette, der er sammenblæst i Rækker og nu danner de omtalte Klitter, hvad enten saa Forholdene af Naturen vare saaledes, at Rækkerne derved dannedes, eller man maastee for at blive fri for den bestandige Fhgen frem og tilbage med denne Sandmasse, ved Diger eller Plantning har sygt at samle den og derved stille dens bestandige Flugt og Hvirvlen omkring, hvorved da Klitrcekkerne opstode. Ogsaa her søges Klitten dæmpet ved Klittag, men det er ubetydeligt som dertil bliver anvendt, da det kun er enkelte Vindbrud nærmest Byen, der blive beplantede, medens de store Klit- rækker overlades til sig selv. Buskplantning er almin- deligst.