Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
248 Derne i Dstersoen. Bornholm har tre Sandflugtsstrækninger, nemlig langs Havet mellem Nynne og Hasle, ved Hammeren paa Nord- kysten og ved Snogebæk paa Shdostkhsten. Sandflugten ved Rønne strækker sig omtrent Miil ind i Landet og bestaaer af temmelig grovkornet Sand, som ikke er tilført fra Havet, men hævet tilligemed Jordbunden, hvorpaa det hviler, og horer formodentlig til Bruunkulformationen. Jordbunden, hvorpaa det hviler, bestaaer af indtil 60' høie Leerbakker, med eu stor Deel store Grauitsteen, som endog sees i Dagen i Flhvesandsstrcekningen. Sandlagets Mægtighed er meget for« stjellig, fra en ganske tynd Bedækning indtil 12' Dybde, dog vides ikke, om det muligt paa et enkelt Sted gaaer dybere. Langs Indersiden af Sandflugtsstrækniugen findes en Klit- rimme af indtil KL Høide over Bunden, som er dannet der- ved, at man satte et Gjerde forat opfange Saudet, at det ikke skulde oversyge de bagved liggende Marker, og naar Gjerdet var tilssgen, hegnedes et nyt oveupaa o. s. fr. Alt gik sær- deles godt, men 1818 blev en Sandflugtskommisscer ansat, og nu indtraadte eu Strid mellem Kommunen og Stateu, idet de ikke kunde blive euige om, hvo af dem der nu skulde be-' stride Omkostningerne ved Gjerdet, hvilke Beboerne selv havde udredet tidligere, eller ialtfald, hvorledes Delingen deraf skulde lignes. Følgen deraf var, at der intet Gjerde blev opført, og Sandflugten ødelagde 20 Tdr. Ld. Markjord, ligesom og at Rimmen paa mange Steder blev gjennembrudt og bortført. Flyvesandsstrækningen udenfor denne Rimme (mellem den og Havet) bestaaer deels af Slette, bevoxet med Lyng og Siv, deels af lave Klitrimme og stnaae tueformige Klithøie af 4—6' Høide over Jordfladen og Levoxet med Klittag, Sand- skæg og Sand-Star, forsaavidt Skovplantning ikke har fundet Sted med El paa de fugtige og Fyr og Birk paa de tørre Steder. Man har ogsaa begyndt med Gran. Tidligere plantedes der ogsaa El paa de tørre Steder, men der vil den ikke trives. Den ældste Skovkultur er omtrent 40 Aar gammel,