Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

249 og saavel den ældre som yngre Beplantning seer godt ud. Skovvegetationen gaaer lige til Bakkekauten ved Havet og lider i Udkanten vel noget af Vinden, men dog ubetydeligt. Birk, som ere plantede paa Rauden af en høi Strandbakke, havde for 8 Aar siden en Boiuingsvinkel af 40—45°; deus øverste Qviste vare tørre, men forneden viste den eu rigelig Bladvcext, og uaar de tre første Rækker Træer vare gaaede forbi, mærkedes ingen videre Indflydelse af Vinden, hvilket man heller ikke mærkede inde i Landet. Efter udsaaede Kirsebærstene for endeel Aar tilbage er der fremkommen Planter, som viste eu frodig Væxt. / Hvor dybt Sandlaget er paa dette Sted, vidste mau ikke, mell det var dog saa dybt, at Rodderue idetmindste i den fyrste Tid af Plantens Vcext ikke kunde uaae derigjennem. Forsaavidt Strækningen ikke er beplantet med Træer, blive de saa Huller, som ttu og da brydes i deu forresten dæmpede Klit, beplantede med Klittag, som Bornholmerne kalde Marehalm, luedens de kalde denne Klittag, i nævestore Buske i 1 Alens Afstand. Af de tvende andre Sattdflugtsstrækninger er den ved Hammeren, den saakaldte S and ham mer, ubetydelig og ilte af sær Vigtighed, hvorimod Strækningen ved Suogebcek er deu største paa Den. Ved Dueodden strækker Flyvesandet sig et Par 1000 Aleu tud i Laudet. Paa Landsiden sindes en lavere Klitrække af brudte Klitbakker, bevoxet med Klittag, derpaa følger eu viid Lyngslette, hvorigjeuuem der parellel med Havet lpbe nogle ganske smaae Klitrimme, og efter disse følger en stor Klitrække af indtil 3(L Høide, viudbrudt og bevoxet med Klittag. Den er høiest midt for Odden og tager af til begge Sider. Foran den høie Klit findes her en indtil 150 Alen bred, ved Sandflugt lidt ophøiet Slette, bevoxet med Klittag, meu til begge Sider aftager den i Brede, bliver lavere, bevoxet med Siv og omgivet af en 3 a 4' hot Klit- rimme, bevoxet med særdeles frodigt Marehalm, medens man neppe træffer Spor.deraf i den egentlige Klit. Forstrauden er