Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
250
indtil 150 Alen bred og bestaaer, ligesom Klitten, af flint,
hvidt Flyvesand. Havbunde«, som ogsaa bestaaer af Sand,
skraauer jevnt udefter. Ved de flere smaae Klitrimme, som
findes, synes det som om Landet her lægges til eller muligen
hæves. Tilførsel af Sand er mulig, men dog ikke betydelig.
Klitten er ret godt bevoxet, skjvudt den ikke bliver efterbedret
ved Plantning, dog findes der ogsaa mange Vindbrnd i den.
Skade kan den ikke godt gjøre, thi den værste Bind, N. V.,
fører Sandet ud i Havet.
Efter Hr. Forstraad Fasting, hvem jeg skylder de fleste af
de her meddeelte Oplysninger om Klittens Beplantning, er
Klitten ved Dueodden 1100 Tdr. Ld., ved Rønne 950 Tdr.
Ld. og ved Hammeren 350 Tdr. Ld. eller ialt 2400 Tdr. Ld.;
derimod er Størrelsen i Traps Beskrivelse af Daumark an-
givet til ialt 3300 Tdr. Ld,
Af Plauter, som ikke findes i den. jydske Klit, har jeg
fundet Mark-Krageklo (Onom8 roponZ) og Opret Tornblad
(dlkx enropiLus),
Naar Sandflugtens Dæmpning paa Bornholm er paa-
beghndt, vides ikke, men 1720 udkom en Fororduing af
25de November, hvori Sandvadernes Borttagelse forbydes.
Sjælland. Den nordligste Deel af denne D, som
grændser til Kattegattet, har flere Sandflugtsstrcekninger,
nemlig: i Odsherred, ved Tidsvilde og langs Kysten fra
Lappen til Raageleie; men da knn Tidsvilde Flhvesande ere
af nogen Bethdenhed, ville vi betragte dem nuder Eet. Langs
med Havet løber der ialmiudelighed en ganske lav og smal
Klitrimme, bevoxet med Klittag og ubetydeligt Marehalm, bag
hvilken der ligger en stenet Slette af et Par eller nogle
hundrede Alens Brede. Denne begrcendses mod Landsiden
paa sine Steder af hpie Bakker, dækkede af Flyvesand, eller
af selve Flyvesandsbakker, f. Ex. ved Hornbek og Tidsvilde;
paa andre Steder, f. Ex. i Odsherred, fuldes flere smaae
Klitrimme parallele med hverandre og med Havet, hvilket tyder
hen paa en successiv Hævning eller Tilsætning af Land.