Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

251 Havbunden er deels sandet, deels stenet og har en jevn Skraaning udefter indtil en Sandrevle, som gaaer parallel med Kysten og udenfor hvilken Havet pludseligt skal blive dybt. Efter disse Forhold maa Havet med paalands Vind kunne opkaste Sand og derved nære Klitten, men det Sand, som opkastes, er dog ubetydeligt, da Havstokken er smal og Havbunden tildeels stenet, og hvad der opkastes, bliver derfor i Reglen ført tilbage af Bølgerne eller tjener til at forstørre den lille Klitrimme, som derved er dannet. Heller ikke er det Sand, som udgjM de nævnte Flyvesandsstrcekninger, opkastet af Havet, men er en tidligere Havbund fra Rullesteens- formationen, der, efter at være hævet over Havfladen, er om- dannet til Klitter. ' Kysten bortskylles ikke, men man veed heller ikke, at den tilsættes, hvilket derimod skeer, uaar man fra Land og lodret paa dette lægger en Steendcemning ud i Havet, og muligen kunde man ved lave Riisgjerder, satte lodrette mod Kysten og parallels med hverandre, afvinde Kattegattet endeel Land langs Kysten. Paa sine Steder dækker Flyvesandet den oprindelige Bund kun med et ganske tyndt Lag, paa andre Steder har det en Dybde af idetmindste.12 Alen og danner ordentlige Klit- bakkex, dog kjender man ikke nøiere dets Mægtighed, som muligen er større. Flyvesandsstrækningerne ere i det Hele dæmpede, med Undtagelse af enkelte smaae Viudbrud. Saaledes er det i Odsherred, hvor de antages at udgjpre omtrent 1000 Tdr. Ld., kuu Strækningen ved Rørvig, der udgjpr 350 Tdr. Ld., hvor- paa der endnu anvendes noget Arbeide. Hvor stort Areal de udgjore paa de andre Strcekuiuger, er mig ubekjendt, men ved Tidsvilde er der vel omtrent 3000 Tdr. Ld., og man kan maaskee temmelig nær anflaae alle Flhvesandsstrcekningerne langs Kattegattet til 5000 Tdr. Ld. Størstedelen er be- plantet med Træer og dækket med Skov; Resten bliver der vel anvendt lidt Arbeide paa, men i det Hele ubetydeligt, da