Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
252 det, som sagt, kun ere enkelte Vindbrud, som nn og da slaaes, og som fordre noget Tilsyn. Men nagtet disse Strækningers ringe Udstrækning og Mægtighed i Sammenligning med de jhdske Klitters, have de dog anrettet en ikke ubetydelig Skade. Tibirke Sogn har især lidt overordentligt, og mere end Halvdelen af dets Areal indtoges af Tidsvilde Flyvesand. Den gamle Tibirke By er ikke alene bleven pdelagt, men ogsaa Kirken truedes, og det gamle Asserbo Slot blev dækket med Sand. Arresveus Udlob blev stoppet og Frederiksvcerks Kanal derfor gravet 1716. Disse ødelæggelser skete i det l7de Aarhundrede, og efter at de vare skete, søgte man at standse deres videre Fremgang ved at indkalde en Thdsker, Johan Ulrich Röhl, som forestod Be- styrelsen af Dæmpningsarbeiderne. Efter en Snees Aars Forlob lykkedes det ogsaa denne dygtige og driftige Mand at standse og dæmpe Sandflugten. Til Minde herom blev der 1738 opreist eu Mindestøtte i Form af en Pyramide, som giver eu kortfattet Beretning om Kjeudsgjerningerue. Skjøudt Sandflugten til den Tid ogsaa forsaavidt var dæmpet, at ingen videre Skade var at befrygte, naar man ikke ganske ligegyldigt overlod den til sig selv, saa var den dog ikke fuldkommen fast, idet deu senere periodisk udbrød paanh og kostede stprre eller mindre Austrcengelse for at undertrykkes. Saaledes maatte enduu 1792 holdes 10 Materialheste til Tangs Paakjyrsel m. v. De smaae Aabniuger eller Vindbrud, som endnu opstaae og i Sjælland kaldes Sandskred (Sandflridter), dæmpes paa forstjellig Maade. Deels besaaes de med Klitvipper, som lægges i Furer og bækkes med Saud, eller mau dækker atter Sandet med Tang, deels beplauter man dem med Klittag. Ogsaa benytter man Tang og Leer til at dække med, især Veie og Stier. Ved Hornbek har mau ogsaa kjørt Mergel paa lave Saudflader eller sløjfede smaae Klitbakker og deri dyrket Korn og Kartofler, hvilket lønnede baade Umage og