Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
det, som sagt, kun ere enkelte Vindbrud, som nn og da slaaes,
og som fordre noget Tilsyn.
Men nagtet disse Strækningers ringe Udstrækning og
Mægtighed i Sammenligning med de jhdske Klitters, have de
dog anrettet en ikke ubetydelig Skade. Tibirke Sogn har
især lidt overordentligt, og mere end Halvdelen af dets Areal
indtoges af Tidsvilde Flyvesand. Den gamle Tibirke By er
ikke alene bleven pdelagt, men ogsaa Kirken truedes, og det
gamle Asserbo Slot blev dækket med Sand. Arresveus Udlob
blev stoppet og Frederiksvcerks Kanal derfor gravet 1716.
Disse ødelæggelser skete i det l7de Aarhundrede, og efter at
de vare skete, søgte man at standse deres videre Fremgang ved
at indkalde en Thdsker, Johan Ulrich Röhl, som forestod Be-
styrelsen af Dæmpningsarbeiderne. Efter en Snees Aars
Forlob lykkedes det ogsaa denne dygtige og driftige Mand at
standse og dæmpe Sandflugten. Til Minde herom blev der
1738 opreist eu Mindestøtte i Form af en Pyramide, som
giver eu kortfattet Beretning om Kjeudsgjerningerue. Skjøudt
Sandflugten til den Tid ogsaa forsaavidt var dæmpet, at
ingen videre Skade var at befrygte, naar man ikke ganske
ligegyldigt overlod den til sig selv, saa var den dog ikke
fuldkommen fast, idet deu senere periodisk udbrød paanh og
kostede stprre eller mindre Austrcengelse for at undertrykkes.
Saaledes maatte enduu 1792 holdes 10 Materialheste til
Tangs Paakjyrsel m. v.
De smaae Aabniuger eller Vindbrud, som endnu opstaae
og i Sjælland kaldes Sandskred (Sandflridter), dæmpes
paa forstjellig Maade. Deels besaaes de med Klitvipper, som
lægges i Furer og bækkes med Saud, eller mau dækker atter
Sandet med Tang, deels beplauter man dem med Klittag.
Ogsaa benytter man Tang og Leer til at dække med, især
Veie og Stier. Ved Hornbek har mau ogsaa kjørt Mergel
paa lave Saudflader eller sløjfede smaae Klitbakker og deri
dyrket Korn og Kartofler, hvilket lønnede baade Umage og