Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

253 Flid. 2 en tidligere Tid anvendte man Riisgjerder til Klit- tens Dæmpning. Paa de endnu ikke med Skov tilknltiverede Flhvesande er Klittaget vel fremherskende, men der findes ogsaa endeel Mare- halm, der vel er ubetydeligt i det Hele, men dog forholdsviis mere udbredt der, end paa Jyllands Klitter. Paa enkelte lave Bakker i Tidsvilde Flyvesand er Rensdyrlav næsten den eneste Vcext og dækker hele Overfladen som ct tæt hvidgraat Tæppe. Af Planter, som ikke forekomme i de jydske Klitter, har jeg fundet i de sjællandske: Mark-Bynke ^riemisia oam- p68tri8>, Eng-Havre pratensiss, Spdbladet Astra- gel (^slraAttluz Dansk A. bypoZIottizs, Bitter Bakkestjerne fLriAki-ou aori8?s, Guul Evigheds- blomst (OrmplMlium uronaiiunp, Skov-Fladbælle iba- tbzu'us sylvesiriss, Læge-Steeuklhver fNelilotus ossieiualiss, Nikkende Kobjelde skulsutilla nisiieaus), Vellugtende Flad knap (platanUtøra solslitialisj, Liden Frø stjerne (l'tmlietruln miuns). Jpvrigt ere Flhvesandsstrækningerue meest tilkultiverede med Skov, og af Tidsvilde Flhvesande alene 2500 Tdr. Ld. Om disse Strækningers Tilkultivering med Skov kan jeg ikke undlade at hidscette den Dom, som afdøde Justitsraad og Forstinspektør Sarauw derom har fældet i „Frederiksborg Amts Beskrivelse 1831", fordi han uden Tvivl var den dygtigste, saavel theoretiske som praktiske Forstmand, Danmark i hans Tid havde. Saaledes siger han om Hornbek Plantage, hvor Størstedelen af Sanden er bedækket med ung Fyrre- skov, at denne er meget frodig fremvoxende paa Sandens fastere Steder, hvor, efter de derom modtagne Under- retninger, Leer eller leerblandet fast Underlag stal staae saa nær Saudoverlaget, at Fyrrens dhbtgaaende Rødder forlænge siden maae have naaet det, hvilket endog Anlægets blotte Anskuelse synes at bekræfte. Thi paa enkelte Pletter, som i Ordets egentlige Betydning kunne kaldes Flyvesand, kæmper