Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
254 man endnu mod en vrangvillig Natur forat bedække disse Steder med Skov,, og hvor enkelte Planter eller smaae Holme deraf endog have seiret, erkjendes deres forestaaende tidlige Undergang dog thdeligen af det Opvoxendes hele Udseende. Om Tidsvilde Flyvesandsstrækning siger han blandt Andet: Dog findes ogsaa mange Strækninger her, som aldeles ikke bære Flhvesandens Karakteer, og hvor, især paa de fugtige Steder, en ret god Væxt træffes ved de her i Mængde og tildeels i Slutning staaende Birker, hvisaarsag lignende, et endnu i Skovkultur bragte Steder meget rigtig ligeledes be- saaes med Birkefrø. Aten Sandet har ikke alene lagt sig i Dalene, det er og, næsten synes det, her især — steget op mod Toppen af de høiefte Bakker, hvor store Strækninger deraf frembyde et vederstyggeligt Syn med deres hvidgraa Mosbedcekniug. Her mener jeg — støttende mig til det for Die Havende — burde Skovdhrkeren ophøre med sine unyttige Bestræbelser for at klæde disse nøgne Bakker i Skovens Grønt, hvis Hensigten ei blot skulde være, ved at dyrke Skov, ligemeget, om den bliver til Træer eller til kry- bende, purrede Kratbnske, varigere at binde Sanden. Men herved rnaa dog ogsaa betænkes, hvormeget man udsætter sig ved at rpre i denne løse, neppe bundne Saud, og hvov ufuld- kommen og kortvarende den Bedækning er, som man, efter mange mislykkede Forsøg, endelig fremtvinger, uaar man, efterat Træerne neppe have 'begyndt holmeviis at hæve sig over Jorden, allerede seer Dødens Spire udvikle sig i dem. Naar vi betragte alle de paa den egentlige Flyvesand gjorte Anlæg, saa finde vi det Ubetydelige, som her — vistnok først efter ofte gjentagne Forsøg — endelig er fremkommet, af saa usselt Udseende og i saa ynkelig Tilstand, at det synes, man forlænge siden maatte have opgivet Haabet om, her at kunne opelske Skov. Om vi selv ville henvende os til de bedst- lykkede Anlæg, paa Jordbund, som hører til den bedre i denne Jndheglling, saa er deres Skjebne ganske uafgjort endnu. Fyrreanlæget langs den samme indtagne Strækning er f. Ex.