Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
255 meget vel lykket, har staaet og staaer endnu ret godt paa mange Steder, saa at der ingen Tvivl kan være om, at Rød- derne staae i et fast Jordlag; thi noget længere sydlig, ved begge Sider af en derigjeuuem løbende Vei fra Strandsiden til Tidsvilde, hvor det egentlige Flyvesand suart atter ind- finder sig, have Trceplanterne det samme kummerfnlde Ud- seende, som alle andre Strækninger af samme Jordbunds- beskaffenhed. Men uagtet dette Anlægs partielle, frodige Fremvæxt, er dets tidlige Undergang desværre at forndsee, hvis man ikke kan gjsre det muligt, hastigt at tilvejebringe Læ langs den nordvestlige Udkant, hvor de skarpe Havvinde allerede have borttaget dets naturlige Lce, de beskyttende ydre, purrede, lavtstammede og grenefulde Træer, som enhver Skov danner mod ubeskyttede Udkanter, og hvoraf mod den vestlige og nordlige Himmelegn, især i en Beliggenhed som denne, og ved Naaleskov uden nogen Undtagelse, aldrig noget Træ burde borttages, om end Planterne allerede vare halvdøde; ja, de fuldkommen udgaaede bør i saadan Beliggenhed staae, saa- lcenge de i riugeste Maade kunue bidrage til at bryde Viudeu. Hvor vanskelige Naaletrceerne her ere at opelske, og hvor liden Forventuing de give, om de end ere komne i Væxt, selv paa eu Jordbund, som ei hører til den umådeligste, kan fremdeles erkjendes af den flette Tilstand, hvori Fhrreu læuger hen mod Tidsvilde Markeskjel befinder sig, endog paa Steder, hvor enkelte purrede Bogeplanter temmelig frodigen endnn vegetere, uagtet Sandet har lagt sig i betydelig Høide omkring og imellem dem. Fyrretræer af en Størrelse allerede, at man skulde formode deres Rødder maatte have naaet det Jordsmon, hvori Bøgene staae og trives, ere deels uddøde, deels gaae de deres Undergang i denne mod Nordvesten hældende Beliggenhed hastig unøde, uagtet Fhrreu netop er det haardfpreste af vore Naaletræer mod klimatisk Indvirkning. Det siges at 1200 Tdr. Ld. af Tidsvilde Flyvesands Indhegning ere satte i Skovbestand. Kunde man, efter overfladelig Anskuelse at dsmme, være saa heldig at see det Halve 'af disse Anlæg naae