Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse
Forfatter: C. C. Andresen
År: 1861
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 390
UDK: 551.3
Med 28 træsnit og 1 Kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
255
meget vel lykket, har staaet og staaer endnu ret godt paa
mange Steder, saa at der ingen Tvivl kan være om, at Rød-
derne staae i et fast Jordlag; thi noget længere sydlig, ved
begge Sider af en derigjeuuem løbende Vei fra Strandsiden
til Tidsvilde, hvor det egentlige Flyvesand suart atter ind-
finder sig, have Trceplanterne det samme kummerfnlde Ud-
seende, som alle andre Strækninger af samme Jordbunds-
beskaffenhed. Men uagtet dette Anlægs partielle, frodige
Fremvæxt, er dets tidlige Undergang desværre at forndsee,
hvis man ikke kan gjsre det muligt, hastigt at tilvejebringe
Læ langs den nordvestlige Udkant, hvor de skarpe Havvinde
allerede have borttaget dets naturlige Lce, de beskyttende ydre,
purrede, lavtstammede og grenefulde Træer, som enhver Skov
danner mod ubeskyttede Udkanter, og hvoraf mod den vestlige
og nordlige Himmelegn, især i en Beliggenhed som denne, og
ved Naaleskov uden nogen Undtagelse, aldrig noget Træ
burde borttages, om end Planterne allerede vare halvdøde; ja,
de fuldkommen udgaaede bør i saadan Beliggenhed staae, saa-
lcenge de i riugeste Maade kunue bidrage til at bryde Viudeu.
Hvor vanskelige Naaletrceerne her ere at opelske, og hvor liden
Forventuing de give, om de end ere komne i Væxt, selv paa
eu Jordbund, som ei hører til den umådeligste, kan fremdeles
erkjendes af den flette Tilstand, hvori Fhrreu læuger hen mod
Tidsvilde Markeskjel befinder sig, endog paa Steder, hvor
enkelte purrede Bogeplanter temmelig frodigen endnn vegetere,
uagtet Sandet har lagt sig i betydelig Høide omkring og
imellem dem. Fyrretræer af en Størrelse allerede, at man
skulde formode deres Rødder maatte have naaet det Jordsmon,
hvori Bøgene staae og trives, ere deels uddøde, deels gaae de
deres Undergang i denne mod Nordvesten hældende Beliggenhed
hastig unøde, uagtet Fhrreu netop er det haardfpreste af vore
Naaletræer mod klimatisk Indvirkning. Det siges at 1200
Tdr. Ld. af Tidsvilde Flyvesands Indhegning ere satte i
Skovbestand. Kunde man, efter overfladelig Anskuelse at
dsmme, være saa heldig at see det Halve 'af disse Anlæg naae