Om Klitformation og Klittens Behandling og Bestyrelse

Forfatter: C. C. Andresen

År: 1861

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 390

UDK: 551.3

Med 28 træsnit og 1 Kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 418 Forrige Næste
256 deres modne Alder og danne en sluttet Bestand, hvorved dog Birken i de bedre Dalstrækninger vel maa bidrage det Meste, saa troer jeg, at enhver uoverspændt Forventning er tilfreds- stillet. Man seer heraf, at denne dygtige Forstmand har næret en meget riuge Forventning om de Anstræugelser, som bleve anvendte for at bringe Flhvesaubetrækningerne i Nordsjælland mider Skovbestand, og om end hans Forventninger ere blevne overtrttflle, maa man dog tilstaae, at Bestanden paa det egeutlige Flyvesand er af ringe Beskaffenhed; mett da Sandet paa mange Steder, og maaskee paa de fleste har en ikke be- tydelig Dybde og tildeels ikke større, eud at Trærødderne kutttte uaae Undergrunden, bliver man let vildledet ved at be- tragte Vcexteu paa saadamle Flader, som vel ere dækkede af Saud, meu hvis Mægtighed ikke er stor nok til at hindre Undergrundens Judflhdelse paa Trævegetationen. Det er naturligviis meest Naaletrceer, at disse Stræk- ninger ere bevoxede med, men der sindes dog ogsaa Løvtræer. Hvilke Træarter der ere haardførest mod Vinden og bedst taale de ugunstige Forhold der paa Stedet, derom ere Meuin- gerue deelte. Tilshueladeude kan et enkelt Trce paa et Sted vise sig haarført, medens det paa et aildet eller ialmiudelighed ikke er det. Det er ttemlig ikke alette Vinden, der kommer i Betragtning, men ogsaa Jordbunden maa undersøges. Birk har jeg s. Ex. seet i Odsherred as 3" Hpide, som hverken viste tørre Grene eller Tlviste eller svedne Blade, meu de vare Luftformige og opnaae formodentlig heller ikke at blive Træer, da Birken ingenlunde viser sig haardfpr mod Vinden, idetmindste ikke paa Jyllands Vestkyst. Af Fyr, Gran og I'iuus inop8, hvoraf nogle vare 6 a 8, andre 15 L 16 Aar, laae de for Vinden meest udsatte hen ad Jorden, hvorimod de, som vare mindre udsatte, havde en Hvide af indtil 5 Al. Det viste sig ihvrigt, at Fyrren strax benede sig for Vinden, og hvor Granen stod meget udsat, bredte den sig meget med de nederste Stammegrene, men gik ikke tilvejrs, forresten holdt den sig bedre end Fyrren. l>inu8 inops anbefales meget som